"Internationalt" stævne i Lyngby

Fredag aften spiller vi et "internationalt" stævne i Lyngby. Der kommer et tysk hold og så Martin Olafsens Örkelljunga. Når jeg bruger gåseøjne, skyldes det at Hvidovres tre kampe bliver mod de tre øvrige hold i stævnet, Lyngby, Holte og Gentofte. Så for os bliver det knap så internationalt.

Det bliver til gengæld en mulighed for at se hvor langt fremme vi er i forhold til to af konkurrenterne i Elitedivisionen, selv om jeg tvivler på at holdenes styrke i dag vil sige alt for meget. Vores træning er jo ikke lagt an på at toppe nu, og de andre har det nok på samme måde.

Ikke desto mindre er det de første træningskampe med Kim ved roret og nogle nye spillere, så interessant bliver det.

OL- og EM-kval

Det er "silly season" (agurketid), og som William skriver, kan det være en frustrerende tid for os der ikke bare er spillere, men også prøver at få hjulene til at dreje rundt i en klub. Men der er da gang i noget international volley, og det vil jeg så skrive lidt om.

I de kommende dage skal de sidste deltagere i mændenes OL-turnering findes. Tyskland kvalificerede sig forleden dag, og Max Hoffmann-Dose var i Düsseldorf og har taget nogle virkelig gode billeder. Jeg kan huske at jeg selv for flere måneder siden tænkte at det måske var værd at tage et smut til Tyskland for at se international topvolley. Dengang slog jeg det hen fordi jeg troede at Danmark skulle spille i Belgien i samme weekend...

Vejen til EM havde nu nok været svær selv hvis Danmark havde slået Storbritannien, for Belgien og Grækenland ser ud til at være en tand bedre end de to øvrige hold, som kan siges at være på Danmarks niveau, og selv hvis man får tilkæmpet sig en andenplads i puljen, kommer man op imod Polen i playoff-kampe... Polen tabte nemlig sensationelt til Estland i gruppefinalen i søsterpuljen efter en spektakulær afgørelse, hvor Estland hentede 7-12 i 5. sæt. Video af det sæt fra estisk tv.

Men tilbage til OL-kval: De tre sidste hold findes i Portugal (én plads) og i Japan (to pladser). Der er dog én mærkelig ting ved kvalifikationen i Japan. Det er nemlig en World Qualification (WQ) der er slået sammen med den asiatiske Continental Qualification (CQ). For mig at se er dette en (i hvert fald potentiel) favorisering af de asiatiske hold. Reglerne er nemlig lavet sådan at hvis et asiatisk hold vinder, vil OL-plads nummer to tilfalde det næstbedste asiatiske hold, uanset om holdet slutter længere nede i feltet.

Hvis vi forestiller os at slutstillingen i turneringen i Japan bliver:

1. Japan
2. Italien
3. Argentina
4. Australien
5. Iran
6. Korea
7. Algeriet
8. Thailand

I det tilfælde går Japan og Australien til OL. Sådan ville det vel ikke være hvis man havde afholdt den asiatiske CQ separat i lighed med de øvrige kontinenters. Så ville Japan jo have kvalificeret sig derigennem (forudsat at de er det bedste asiatiske hold) og derfor slet ikke være med i WQ, som så ville blive vundet af Italien...

Dårligt gennemtænkt i bedste fald. Ubegrundet favorisering af Asien i værste. Det ser i hvert fald ud til at være gået ud over den Dominikanske Republik i kvindernes kvalifikation. De sluttede foran Kazakhstan, som dog kommer med som "bedste asiatiske hold" (selv om Japan i virkeligheden var bedste asiatiske hold og kvalificerede sig på lovformelig vis).

Videoguf og andet nørderi

Et lille tip til alle volleynørderne som jeg ved læser med her.

Inside Volley er et forum hvor der bliver diskuteret international volleyball. Jeg har ikke udforsket det til bunds endnu, så I må selv gå på udkig, men man kan eksempelvis lige nu finde en lang tråd om internationale klubskifter i herrevolleyball, hvor debattørerne blandt andet kan viderebringe nyheder om hvem Kristian Knudsen får som holdkammerater i Tours til næste sæson.

Det allerfedeste ved Inside Volley er dog video-sektionen (det er link til mændenes, der er også en om kvindevolley). Her smider folk links til hele kampe som de har uploadet på fildelingstjenester. Det er lidt af et skatkammer, og der mangler nok en søgefunktion, men der findes et væld af aktuelle kampe, landskampe, ligakampe, Champions League, og også sære ting såsom russiske allstar-kampe og kampe fra den polske, franske og bulgarske liga.

OL-finaler er vel næsten det største, så her er et par godbidder jeg har fundet:

- OL-finalen 2004 mellem Brasilien og Italien.

- OL-finalen 1996 mellem Italien og Holland (klassiker).
- I denne tråd findes link til OL-finalen 1976 mellem Sovjetunionen og Polen. Efter sigende også en rigtig klassiker, men en noget anden måde at spille volleyball på end i dag.

God fornøjelse.

Let Us Play!

De fleste har nok bemærket FIVB's oplæg (forklaret her hos CEV) til en begrænsning i antallet af udenlandske spillere på klubhold.

Det er planen at der allerede fra næste sæson kun må være to udenlandske spillere på banen for et klubhold. Der er et par års overgang, så man i 2008-09 må have så mange udlændinge som man ønsker på kontrakt, men stadig kun benytte to ad gangen, og i 09-10 må have fire udlændinge, men kun benytte to ad gangen.

Derudover er der også en overgangsordning i de to næste sæsoner hvor EU-borgere (plus blandt andre islændinge og nordmænd) i andre EU-lande ikke regnes for udlændinge. Men fra 10-11 hedder reglen maks. to udlændinge på banen og tre i truppen.

Der er to ting der kan diskuteres. 1) Om reglerne overhovedet vil blive vedtaget og indført. 2) Hvilke konsekvenser reglerne vil få.

1) Reglerne er foreslået af FIVB's bestyrelse, men skal vedtages af den øverste myndighed, Verdenskongressen, i juni. Der sidder nogle meget magtfulde mennesker i FIVB's bestyrelse, og de er vant til at få deres vilje. Alligevel er der ingen tvivl om at dette forslag vil møde stor modstand.

Måske skal forslaget ses som et forsøg på at styrke landsholdsvolleyball i forhold til klubvolleyball, en kamp der allerede udkæmpes på livet løs i for eksempel fodbold, hvor FIFA kan se at de store klubber og ligaer får mere og mere magt i forhold til landsholdsfodbold.

Jeg holder selv med Arsenal, som i denne sæson vel ikke har haft mere end én englænder i startopstillingen i nogen betydende kamp. I en så globaliseret sport er det svært at forestille sig en lignende regel indført, selv om tanken er blevet luftet hos FIFA.

Volleyball er imidlertid også en meget globaliseret sportsgren, og for eksempel i den italienske liga har man jo samlet en mængde af de stærkeste spillere fra hele kloden. Det er da også et af de steder hvor udlændingebegrænsningen møder størst modstand. Klik ind på http://www.legavolley.it/, og du vil plastret hen over forsiden finde link til en Let Us Play-kampagne blandt de professionelle spillere, som bare vil have lov til at dyrke deres sport (og udføre deres job) uden begrænsende regler ovenfra.

Modstanden kommer også fra nationale forbund som ikke selv har en stærk liga, men er afhængige af at deres bedste spillere får erfaringer fra andre ligaer. Her springer specielt lande som USA, Canada og Australien (læs mere om det australske syn på tingene hos Devo) i øjnene. Stærke volleyballnationer, som bare ikke har en professionel liga selv.

Derudover kommer der hele spørgsmålet om det overhovedet er lovligt at indføre sådan en regel. Hvis reglen overhovedet bliver vedtaget, er der nok ingen tvivl om at der vil komme retssager ved internationale domstole hvor det vil blive afprøvet om reglen er i strid med love om arbejdskraftens frie bevægelighed og så videre. DVBF har for eksempel rettet henvendelse til DIF's jurister for at få en vurdering af dette.

Så på mange måder kan det virke som om FIVB's bestyrelse har stukket hånden i en hvepserede og måske ikke har tænkt sig godt nok om.

2) En helt anden historie er så hvad der sker i Danmark hvis sådan en regel bliver indført. Danmark er nok en volleyballnation hvor det ikke er entydigt om reglen vil få positiv eller negativ indvirkning.

Sådan som nogle af holdene i elitedivisionen har været sammensat, vil det uden tvivl svække ligaen. Overgangsordningerne vil stort set ikke få nogen praktisk betydning fordi: 1) Klubberne tegner ét-årige kontrakter og har næppe økonomi til at have spillere på kontrakt som de ikke kan bruge på banen, og 2) Stort set alle udlændinge i dansk volley har været fra ikke-EU-lande, flest fra USA og Canada.

For et hold som Middelfart i denne sæson vil det for eksempel være temmelig katastrofalt. De haft fem stærke (ikke-EU) udlændinge og ikke nogen særlig bred trup, så de ville blive alvorligt svækket. Marienlyst har haft fire udlændinge, heraf dog en islænding, som vil falde ind under overgangsordningen. Til gengæld ville de kun kunne have to af Hove, Santos og Powell... (Jordan skrev to indlæg om regelforslaget tilbage i november.) Det ville også påvirke Aarhus Volley med den transferpolitik de har kørt gennem nogle år.

Derudover ville det umiddelbart ikke påvirke nogen af herreholdene lige nu, og i damerækken ville betydningen indtil videre nok være minimal.

Konsekvensen kunne blive at en klub som Middelfart, hvis den stadig ville være med i toppen, ville være tvunget til at gøre mere for at trække stærke danske spillere til. Det kunne nok blive vanskeligt fordi danske spillere som regel er mere bundet af job, uddannelse, familie og så videre (i forhold til en amerikaner, som måske kommer til landet for at opleve noget eller for at bruge ligaen som et springbræt til en større liga), og fordi økonomien i dansk volley ikke er til at det kan konkurrere med et job.

Alt i alt ville vi nok snakke om en mindre svækkelse af ligaen, men måske om at klubberne i højere grad ville føle sig tvunget til at tænke i at udvikle unge spillere selv. Måske kunne man også forestille sig at det ville blive sværere at få danske spillere til udenlandske klubber fordi konkurrencen om udlændingepladserne ville blive større. Det kunne resultere i at nogle af vores prof'er ville vende hjem.

Konklusion
Regelforslaget virker ikke 100 procent gennemtænkt og har nok allerede mødt mere modstand end FIVB havde forventet. Det største og vigtigste spørgsmål er derfor om det bliver indført. Både om det kan gå glat igennem på kongressen i juni, og om retssager, protester eller bare manglende overholdelse af reglen vil bremse den.

I Danmark kan reglen få stor negativ betydning for enkelte klubber som har gjort kraftig brug af udlændinge (og derfor måske være til fordel for andre klubber som ikke har). Overordnet kommer det nok ikke til at ændre ligaens udseende helt så radikalt som nogle får det til at lyde som. Hvis jeg var en af de klubber der får problemer med de nye grænser, ville jeg dog nok være mest frustreret over ikke at vide om det her bliver til noget. Altså at man først en gang i juni ved om det er noget man skal forholde sig til.

Vi venter i spænding.

Ungt landshold

Herrelandsholdet har netop begyndt deres sæson onsdag. Det var rigtig interessant at se et par af navnene i truppen. Daniel Jonassen har jeg tidligere nævnt her på bloggen fordi jeg en meget kort periode trænede ham da han næsten lige var begyndt som drengespiller i Skovbakken.

Det var vist i 2002, og klubben havde et drengehold som var lidt for lille og uhomogent. Men folk som kendte til holdet, sagde at vi ikke måtte lade det dø fordi der var en fyr som en dag ville blive landsholdsspiller (godt set). Så Mikkel Simonsen og jeg gik ind og fik på kun en måneds tid givet holdet det endelige dødsstød. I mellemtiden havde Daniel heldigvis besluttet sig for at rykke til Lyseng. Nu er han tilbage i Skovbakken/SK Aarhus, hvor han spillede en del i de afgørende kampe om DM.

Jeg kan vist ikke tage noget af æren for at han i dag er i landsholdstruppen, men det er da en fed chance for en 17-årig. Selvfølgelig er det et enormt overraskende valg. Man kunne sikkert pege på spillere som på kort sigt ville være mere oplagte valg til landsholdet. På den anden side er Danmark jo virkelig stærkt besat på kantpladserne, så uanset hvem man udtager som femte- og sjettemand, ville de næppe komme til at spille så meget. Og så synes jeg det giver god mening at give chancen til folk som har en fremtid på landsholdet.

Italiensk volley på computeren

Jeg har fundet et godt tip hos Diego Cella, og det iler jeg med at viderebringe. Se volley fra den italienske serie A hos www.bwin.com. Jeg har i hvert fald tænkt mig at kigge på det i aften kl. 18, hvor Piacenza (med Marshall) og Macerata (med Miljkovic) er oppe imod hinanden.

En del af jer har sikkert eksperimenteret med det under VM. Det gjorde jeg i hvert fald.

Alsidigt talent

Som volleyballspillere lider vi jo af en dybt indgroet misundelse til håndbold på grund af sportens massive overeksponering her i landet. Alligevel forestiller jeg mig at mange i disse dage følger med i VM i den omtalte idrætsgren.

En af de interessante VM-historier med en volleyball-vinkel er at Kasper Thorleifsen, som i 2005 spillede (volleyball) for Hvidovre i Elitekvalifikationen og -divisionen, søreme har sneget sig med på Grønlands VM-hold i håndbold (pdf). Han præsterede at score to mål i turneringen, et imod Slovenien og et imod Brasilien.

Det siger jo nok både lidt om fyrens boldtalent og om grønlandsk sport i almindelighed. Grønland sluttede i øvrigt som nummer 22 ud af 24 ved VM, og det siger nok også lidt om håndbolds udbredelse i Nordamerika at de overhovedet var med.

Og så kunne jeg godt tænke mig at vide om Lars Møller Madsen er i familie med Claus?

Vi vandt sgu!

Jeg er en smule overrasket over at komme hjem med en stævnesejr fra Knallecupen.

Først og fremmest har Knallecupen jo tidligere været et stævne med et pænt internationalt niveau. De seneste år har vinderne heddet Middelfart, Oststeinbek og Falkenberg. Derudover vidste vi på forhånd ikke rigtig hvor vi stod, og jeg var nok bange for at vores trup til dette stævne var lidt for tynd.

Det skal siges, at eliterækken ikke var så stærkt besat. Fire hold var der kun: Spentrup, LUGI og RIG Falköping ud over os. Men det viste sig at være en utroligt jævnbyrdig række, hvor langt de fleste sæt blev afgjort med få point.

Omvendt er det jo superfedt at vinde, også imod jævnbyrdige modstandere, og jeg synes vi overraskede positivt, og vores spil var ganske opløftende.

Fire sejre i fem kampe
Vi startede lørdagen med at tabe 1. sæt imod Falköping, det nationale svenske idrætsgymnasium, som er identisk med deres U19-landshold. De er et lovende hold med et godt teknisk niveau og et fornuftigt blokadespil. Vi kom rigtig langsomt i gang, men vi arbejdede lidt på at få humør i spillet, og det var med til at gøre at vi fik hevet de to sidste sæt hjem med nogle få point.

Også i anden kamp imod LUGI benyttede vi taktikken med at spurte os til to sætsejre. Spillet var endnu ikke helt oppe at ringe, men de er et udmærket hold, og det var en god sejr.

Spillet imod Spentrup i sidste puljekamp var egentlig bedre, men de har jo fået en ny spiller som vi havde lidt svært ved at stoppe. Kaptajnen, kaldte de ham, og han virkede sgu lidt bekendt. Det blev 2-1 til Spentrup efter en tæt kamp, som vi havde et par muligheder for at lukke i 2. sæt, men de vandt med 32-30 eller deromkring.

Det betød en andenplads i puljen efter Spentrup, kun på dårligere boldscore, for de havde tabt til LUGI, som til gengæld tabte til Falköping.

Så blev det søndag, og så skete der et eller andet med vores spil. Det havde egentlig været godt lørdag, efter omstændighederne, men søndag tog blokadefanden ved os. Vi blokerede simpelthen de svenske U19-drenge i stykker i semifinalen. I 2. sæt stillede vi også med en sekser med en gennemsnitshøjde omkring de 1,95 (Due-brødrene, Bruncke, Jakob Nielsen, Tim og undertegnede).

I finalen ventede så Spentrup igen, og hvis de havde troet på endnu en sejr, kom de på andre tanker. 1. sæt var lige, men ligesom i en del sæt denne weekend var vi bedre på de to sidste bolde. I 2. sæt lavede vi blokadeopvisning i stil med semifinalen. Der var enkelte Spentrup-angreb som ikke gik i blokken, men de ramte for det meste ribberne eller bunden af nettet.

Individuelle præstationer
Blokader har ikke været vores force i de foregående sæsoner, så det lover godt hvis vi kan få nogle flere point på den måde. Samtidig var det lækkert at vi spillede godt selv med nye folk i modtagningen i forhold til sidste sæson (Tim på kanten i hele stævnet, Tony Lauge Sand som libero i hele stævnet). På hæverposten delte Jonas og jeg spilletiden 50-50, og det lover godt at vi vandt finalen stort set uden at jeg var på banen. Og så tror jeg på at Due-brødrene kan blive et stærkt makkerpar på centeren i denne sæson. Det var en position hvor jeg mener at vi overmatchede alle modstanderne. Bruncke blev kåret til stævnets bedste spiller, selv om jeg mener at have set ham bedre i angrebet. Han var dog rigtig stærk i blokaden. Vores egne interne afstemning løb Søren Due med.

Konklusionen på weekenden er at det nok var lidt underligt at rejse 350 km for at spille et internationalt stævne med fire hold på vores eget niveau. Men det var svært at vide på forhånd. Omvendt er der mere ryste-sammen-tur over at tage til Borås end for eksempel Østerbro. Så det er ikke udelukket at återvända i 2007.

Lidt resultater og et vinderbillede hos IK Ymer.

Nu gælder det ASV i pokalen tirsdag.

Trup og Knallecup

Jeg vil starte med at sige at ligesom de fleste andre klubber mærker vi den generelle spillermangel. Vi har bevaret kernen på holdet, og jeg synes vi har spillerne til at rykke tilbage i Elitedivisionen, men vi er også sårbare, for nogen egentlige forstærkninger er der ikke kommet til.

I forhold til sidste sæsons trup har Mads Trøst valgt at trappe ned og spille på vores andethold. Angutimmarik Nielsen er skiftet til Amager. Klaus Dam-Andersen har valgt at stoppe. Og senest har vi fået at vide at Martin Rønn Rasmussen (Burger) har nogle problemer med menisken som nok sætter ham ud af spillet i et stykke tid.

Vi har tilføjet Kim Holst Christiansen (all-round) og Tony Lauge Sand (kant/libero) til truppen, og Jakob Nielsen (center) har optrappet sin træning efter længere tids knæskade. Hvornår han kan spille for fuld kraft, ligger dog ikke fast.

Ingen af de spillere vi har mistet, er umulige at erstatte, men samtidig må man sige at Kim og Tony næppe træder direkte ind i startopstillingen, så det store læs skal nok trækkes af de samme spillere som sidste år, mens en spiller som Tim Christensen nok vil få en vigtigere rolle på kanten.

Med de ovennævnte udskiftninger har vi 12 spillere. Af dem skal de 10 med når vi i weekenden drager til Borås for at spille Knallecup (Jannick og Stryhn skal ikke med). Det er første gang jeg deltager i stævnet, og vi er et ud af kun fire hold i Eliterækken. Jeg ved ikke hvad der er sket, men det undrer mig lidt at en del af de stærke hold fra tidligere år ikke er med.

Vi skal møde Falköping (det svenske idrætsgymnasium, nærmest identisk med det svenske ungdomslandshold), LUGI (fra bunden af den svenske elitedivision) og Spentrup (som jeg aldrig har hørt om). Om søndagen vil de bedste to hold fra 1. divisionsrækken så deltage i et slutspil. For et par dage siden var også de norske mestre, Kristiansund, tilmeldt, men nu har de trukket sig.

Til gengæld kunne det godt blive en jævnbyrdig række.

Nytårshilsen til Grønland og søens folk

God jul og godt nytår herfra.

Turneringen går først i gang i weekenden efter Pokalfestivalen, dvs. 21.-22. januar, så der er nogle uger her uden de helt oplagte begivenheder at skrive om. Måske en mulighed for at få gjort lidt status over efteråret og kigge lidt frem mod foråret og måske endda skrive nogle tanker om turneringsstruktur eller andre af de interessante debatter der har været oppe.

For første gang i mange år (vist nok siden 97) deltager jeg ikke i ASV's nytårsstævne, som i år er den 29.-30. december. Det kunne ikke rigtig hænge sammen med mine øvrige planer for disse dage, og desuden var der i år heller ikke noget hold for gamle Skovbakken-spillere. Festen plejer at være rigtig god, men den tror jeg ikke at jeg tager til Århus for.

I Pokalfestivalen skal jeg spille for et hold af tidligere elever fra Idrætshøjskolen i Sønderborg. Det gjorde jeg i øvrigt også sidste år, med begrænset succes.

På holdet lider vi stadig af mange småskader, og så er den øvrige afbudsfrekvens jo sædvanligvis lidt højere i juledagene. Så træningen bliver gennemført uden vildt mange spillere i disse dage, men det skal nok blive bedre efter nytår. Desværre ser det ud til at vi mister Kasper Thorleifsen, vores lovende grønlænder. Han havde lidt svært ved at vænne sig til livet i Danmark og vender tilbage til Grønland. Dermed er vi nede på en 14-mandstrup, hvoraf Jakob Nielsen, Thomas Stryhn og Martin Rønn Rasmusssen er mere eller mindre langtidsskadede.

Jonas på landsholdet

Min unge hæverkollega i Hvidovre, Jonas Villund, er blevet udtaget til U19-landsholdet. Det er egentlig ikke nogen nyhed længere, men det får en del betydning for vores hold i de næste to weekender.

U19-holdet deltager nemlig i HVK-Cup i den kommende weekend, sikkert fordi alle hold i landet alligevel spiller stævner i den weekend, så det har været helt umuligt at finde en anstændig træningsmodstander. Ikke så overraskende deltager vi også i vores eget stævne, men landsholdet er jo den naturlige topprioritet for Jonas i denne weekend, og det burde betyde fuld spilletid til mig.

Den store opgave for ungdomslandsholdet er jo NEVZA-mesterskaberne (kvasi-NM), og det falder lige oven i Middelfart-stævnet, så der er jeg også ene mand på hæverposten. Jeg må ellers skynde mig at tilføje at Jonas gør det rigtig fremragende, og hvis han fortsætter udviklingen og kan vænne sig til elitedivisionen, så er jeg formentlig snart andenhæver.

Apropos HVK-Cup: Vi starter med to kampe allerede fredag aften så vi kan være friske til at slæbe nogle fadølsankre lørdag formiddag. Vores pulje består af Grøndal EV, USG (de to møder vi fredag), KV61 og Frederiksberg. En del lokalopgør i den pulje.

Iceblockin' team

Ugen har budt på to "landskampe" mod Grønland for Hvidovre. Det grønlandske landshold er netop på vej til Shetland for at spille Island Games og brugte de to kampe imod os som forberedelse under deres træningslejr i Danmark.

Vi vandt både tirsdag og torsdag 3-1, men ikke ligefrem overbevisende. Det er svært at gå ind og spille godt når man som hold har ligget stille i en måned eller to (også selv om flere af os har spillet beach). På en god dag slår vi nok Grønland lidt mere klart, men de er helt klart et hold på vej frem.

Læs mere på hvk.dk.

Du skulle have været i Brøndby

Til alle dem der ikke var i Brøndby Hallen søndag: Det burde I have været. En stor indsats af det danske landshold, som slog Tyrkiet.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg på forhånd troede at Tyrkiet ville være for stor en mundfuld for Danmark. Deres spil de to første dage var noget mere overbevisende end vores.

Men hvilken kamp vi fik søndag. Uden tvivl det bedste jeg har set et dansk landshold spille. Og så meget mere imponerende når man tænker på at landsholdet faktisk er svækket en del i forhold til sidste år, med Knudsens skade, afbud fra Jesper Hansen, Jeppe Vestergaard osv.

Det er svært at sige hvad perspektiverne i sejren er. Det kan være en enlig svale. Tyrkiet er gode nok til at Danmark kan rende ind i en øretæve dernede næste år. Men det kan jo også være at Danmark står endnu stærkere på det tidspunkt.

Italien tog europamesterskabet

Det er nok ikke nogen nyhed længere, men Italien blev europamester. Og hvis man ikke har set den medrivende finale på Eurosport, så bør man lige høre på sit hold om nogen ikke har optaget den.

En flot finale hvor cifrene fra 42-40 fra 2. sæt fortæller lidt om intensiteten. Jeg havde før turneringen tippet Jugoslavien og Rusland i finalen på baggrund af deres resultater fra de seneste år. Men spillemæssigt blev det en god finale fordi det var to hold der var stærke i defensiven, og det gav mange lange dueller i forhold til hvad man normalt ser i international herrevolleyball.

En af de bemærkelsesværdige ting i finalen var at der blev spillet så meget centerspil, især fra Italien, hvor hæver Vermiglio blev ved at sende den ind til Fei og Mastrangelo, selv på de mest afgørende tidspunkter. Det har man ikke set så meget i de senere år, synes jeg, men det giver spillet en fed variation. Kryds-kombinationer må til gengæld siges at være en uddød kunstart på det niveau.

Men alt i alt en medrivende finale, hvor det dog var lidt ærgerligt at ingen af de tre sæt Italien vandt, blev særligt tætte. Et tæt 5. sæt ville have kronen på værket.

Rusland alligevel i semifinalen

På sidstedagen af puljespillet skete der underlige ting i EM's pulje I. Holland, som onsdag slog Rusland 3-0, kunne ikke fuldføre arbejdet og tabte 3-0 til Bulgarien. Dermed kunne Rusland med lidt held og en 3-2-sejr over Grækenland kvalificere sig til semifinalen på bedre sætscore end hollænderne.

Puljen blev vundet af Serbien-Montenegro, som dog tabte deres sidste kamp 3-2 til Polen så Italien nu er turneringens eneste ubesejrede hold.

Pulje II har i det hele taget været mere lige-ud-ad-landevejen. Frankrig og Italien har levet op til favoritværdigheden. Tyskland overraskede positivt, men måtte nøjes med tredjepladsen.

Dermed hedder semifinalerne lørdag ikke overraskende: Rusland - Italien og Serbien-Montenegro - Frankrig.

Rusland på vej ud af EM

En af de største favoritter i EM, VM-sølvvinderne fra Rusland, ser ud til ikke at nå semifinalen efter at de onsdag tabte 3-0 til Holland. Serbien-Montenegro (Jugoslavien) er sikker på at slutte nummer 1 i den stærke pulje 1, og Holland kan tage andenpladsen hvis de slår Bulgarien i dag i sidste kamp.

Hvis det sker, kan vi også vinke farvel til den finale jeg kom til at spå, nemlig Rusland mod Serbien-Montenegro. Italien ser ud til at blive etter i pulje 2, så Serbien-Montenegro mod Italien kunne nu være et bud på finalen. De to hold er nu også de eneste ubesejrede i turneringen.

For Holland er sejren over Rusland måske en tilbagevenden til den absolutte verdenstop. Siden sejren ved EM 97 har hollænderne ikke rigtig været i nærheden af nogen store titler, men stammen på deres hold er faktisk den samme som dengang (Nummerdor, Görtzen, Schuil), dog minus Bas van de Goor og Blangé.

Turneringens topscorer indtil videre er i øvrigt "dræberen fra Legoland".

Bulletin fra Brøndby

I dag rejser landsholdet til Israel for at spille den vigtigste landskamp i mands minde. En sejr vil give oprykning til A-gruppen, og med det følger forhåbentlig et løft til hele sporten herhjemme i form af større opmærksomhed og nogle attraktive modstandere til landsholdet.

Jeg var ude for at kigge på træningen i går, og det var en ganske stor fornøjelse at se holdet træne igennem. Jeg har overværet en lille håndfuld træninger de seneste uger, og det her var uden sammenligning det højeste niveau jeg har set. Der blev virkelig servet igennem, men med lav fejlprocent, og der var tryk på angrebene, men alligevel masser af opsamlinger og gode dueller. Så umiddelbart virker det som om den lange forberedelsesperiode med Fred Sturm har givet noget. Jeg har i hvert fald en god fornemmelse forud for kampen lørdag aften.

Dem der så Danmark mod Israel i KB-hallen sidste år, vil huske at Danmark burde have vundet kampen, men tabte 3-2. Israel er et udmærket hold, men et dansk hold på toppen bør være bedre. Så lad os håbe at Danmark rammer topniveauet lørdag. Det vil være rigtig godt. Held og lykke til drengene herfra.

Sisley Treviso vinder det italienske mesterskab

En lille nyhed om det italienske mesterskab, skrevet til Volleynet. Jeg har ikke fulgt så meget med i Italien i år, men det ser ud til at være fortjent at Treviso vinder Scudetto'en. Hvis man vil læse mere (på italiensk) og se nogle billeder, kan man prøve legavolley.it eller volleyball.it.

Nyheden
I verdens stærkeste volleyball-liga, den italienske serie A, gik mesterskabet i år til Sisley Treviso, som i finalespillet vandt med 3-1 i kampe over Kerakoll Modena.

Den afgørende sejr fik Treviso lørdag, hvor de på udebane vandt 3-1. Holdet startede ellers finalekampene med et udebanenederlag og måtte derefter ud i fem sæt i begge de to efterfølgende hjemmebanekampe. Over sæsonen virker det dog rimeligt at Treviso tog mesterskabet, da holdet også vandt grundspillet.

Mesterholdet består af en række italienske landsholdsspillere såsom hæveren Valerio Vermiglio, kanterne Samuele Papi og Alberto Cisolla og centerspillerne Alessandro Fei og Luca Tencati. Det var dog den russiske diagonalspiller Stanislav Dineikin på 216 cm, der blev kåret som finaleseriens bedste spiller.

Kerakoll Modenas hold er heller ikke ueffent med kendte navne som Roman Iakovlev, Lloy Ball, Andrea Giani, Luca Cantagalli og den brasilianske verdensmester Dante Amaral.

Brasilien vandt VM - i al ubemærkethed

Så gik endnu et volleyball-VM for herrer. Om fire år er der igen et. Måske var det fordi det var i Argentina at ingen lagde mærke til det i år. Måske er der bare ingen som interesserer sig for volleyball. Nej, for resten: Her mandag aften så jeg i DR-sporten de forventede tre-fire bolde fra finalen. Man kunne godt argumentere for den påstand at det er en meget lille opmærksomhed at vise en VM-finale i en af verdens største idrætter. Mikael Trolle skrev et fremragende indlæg på Volleynet om netop de mekanismer en idrætsgren kæmper mod for at få medieopmærksomhed. Måske har I læst det. Ellers må I naturligvis vente til DIF har fået deres oldnordiske tegneserie-server, Valhalla op at køre igen (6 days and counting).

Nå, men VM blev jo vundet af Brasilien. Set fra mit skrivebord her 15.000 km fra Argentina virker det ganske fortjent. Brasilianerne gik igennem turneringen med blot et enkelt nederlag (det var der faktisk ingen andre lande der præsterede), nemlig 3-2 mod USA i den indledende pulje. Deres semifinale mod Jugoslavien vil jeg med en forslidt frase betegne som "den moralske finale". Jugoslaverne var før den kamp ubesejret, men måtte faktisk nøjes med en fjerdeplads efter at de tabte bronzekampen til Frankrig. DR-sporten fik naturligvis udnævnt Italien til bronzevinder fordi de forvekslede bronzekampen med kampen om 5.-6. pladsen (hvor Italien måtte helt op på 24-22 (!) i afgørende sæt for at vinde over Argentina).

Finalen stod mellem Brasilien og Rusland og endte 3-2 med de tætte cifre (23-25, 27-25, 25-20, 23-25, 15-13). Russerne var ikke ligefrem stabile igennem turneringen (tabte til Bulgarien og Frankrig i indledende pulje og vandt kun 3-2 over Polen og Spanien i mellemrunden), men fik alligevel kæmpet sig i finalen ved på en eller anden måde at undgå de rigtigt farlige modstandere indtil da. Men det var da godt for moralen at vinderen af den moralske finale trods alt også blev den faktiske vinder.

For feinschmeckerne er her VM's udvalgte hold:
Hæver: Nikola Grbic (YUG)
Komplementær: Marcos Milinkovic (ARG)
Kantangribere: Serguei Tetioukhine (RUS), Stephane Antiga (FRA)
Centerspillere: Gustavo Endres (BRA), Jose Joao (POR)
Libero: Hubert Henno (FRA)

Læs mere på FIVB's VM-sider.

Små, gamle mænd i VM

VM i volleyball for mænd er godt i gang i Argentina. Man er nået til kvartfinalerne (læs min artikel fra Volleynet her), og selv om der har været masser af overraskende enkeltresultater, er de største favoritter med endnu. Efter World League i august kunne jeg ikke rigtigt se andre end de fire semifinalister fra den turnering som kunne vinde VM. Altså enten Rusland, Brasilien, Italien eller Jugoslavien.

Som det er gået hidtil, har både Rusland og Italien vist væsentlige svaghedstegn mens Jugoslavien og Brasilien har vist stor styrke. Det lykkedes ikke italienerne at vinde deres pulje i mellemrunden, og derfor render de nu ind i Brasilien. Brasilien er vel egentlig favorit i den kamp. Italienerne har bare haft en fantastisk evne inden for de sidste ti-tolv år til at levere resultater (for eksempel de tre seneste VM-titler), også når deres spil ikke så prangende ud. Så det skulle ikke undre mig om de alligevel slår Brasilien.

Denne gang må Italien dog klare sig uden de sædvanlige verdensklasse-kantspillere. Bernardi er ikke med i turneringen, og Papi er blevet skadet i en tidligere kamp. Til gengæld er et par andre erfarne kræfter stadig med hos italienerne, heriblandt anføreren Pasquale Gravina og Andrea Giani (begge 32 år). Og så, den mest forbløffende, hæveren Ferdinando De Giorgi som fylder 41 år torsdag! Jeg kender ikke så meget til denne mand, men det er da fantastisk at man kan være med på det niveau som 41-årig, især når man langtfra er noget fysisk pragteksemplar (højde: 178, smashhøjde: 301). Enten må han have et rigtig godt fingerslag, eller også har de et hæverproblem i Italien. Det skal dog nævnes, at Valerio Vermiglio er den foretrukne hæver i startopstillingen, men De Giorgi har faktisk fået en del spilletid.

Mit bud på en verdensmester er dog nok Jugoslavien. De har været meget overbevisende at følge i OL og EM her de seneste år, og de stiller med præcis de samme spillere. Folk som brødrene Grbic, diagonalen Ivan Miljkovic, Goran Vujevic, Andrija Geric, Slobodan Boskan osv. De bliver svære at slå, og der er også kun blevet taget to sæt fra dem i turneringen hidtil. Argentina er det eneste andet ubesejrede hold, men jeg tror nu deres succes tildels skyldes deres hjemmeholdsstatus. Det er muligt de slår Frankrig i kvartfinalen, men så snart de møder Jugoslavien, Rusland eller Brasilien, tror jeg festen slutter.