Amager ifølge Østergaard

Der har ikke været så meget volleyrelateret at skrive om i påsken, og det er der sådan set heller ikke nu. Som skrevet tidligere er målet at vinde mindst to af de sidste tre kampe.

Søndag kl. 12 gælder det Amager, som har spillet sig selv ud af det. De har tabt fire ud af syv kampe, men imod os spillede de jo ret fint, så de har i den grad demonstreret den ustabilitet som jeg tilskrev dem før kvalen startede.

Deres seneste referat bærer præg af en vis skuffelse. Men det bliver spændende at se hvordan de i øvrigt reagerer på ikke at have nogen særligt realistisk chance for at slutte i top 2.

Siden min kval-optakt har Anders Østergaard leveret en underholdende gennemgang af Amagers spillere. Den kan man jo passende more sig med mens man lader op til søndag.

Onsdagsarkivet: Hvidovre - Skt. Jørgen II 3-2 (november 98)

Den her kamp husker jeg af én eneste årsag, og det er vel også en lille anekdote værd. Årsagen: Vi vandt kampen 3-2 efter at have været bagud 2-0 og været nede med matchbold i 3. sæt.

Og endnu vildere: På matchbolden smashede vi bolden ud af banen, ganske vist kun en smule, men de færreste var i tvivl. Men det var jo dengang hvor hjemmeklubben stillede linjedommere til divisionskampe, og vores erfarne linjedommer Kirsten var heldigvis ikke i tvivl om at bolden var inde.

Så vi overlevede matchbolden under beherskede protester fra Skt. Jørgen-lejren. Hvis de på det tidspunkt havde vidst at den bold ville koste dem kampen, havde de nok brokket sig lidt mere. For vi vandt 3. sæt og overtog derefter styringen i kampen.

I øvrigt synes jeg at det er lidt sjovt at både TV55 og Skt. Jørgen dengang havde deres andethold liggende i 2. division. Lige nu spiller førsteholdet fra Frederiksberg (som jo er en fusion af de to klubber) i danmarksserien. Så den fusion var vist en behersket succes rent sportsligt.

Vi sluttede efteråret midt i rækken med fem sejre og fire nederlag (eller måske omvendt). Men et stykke fra både op- og nedrykningsmuligheder.

Forårsfornemmelser

Glædelig første forårsdag. Nu er det tid til at tage de positive briller på og se fremad.

Spentrup har ringet til Amtsavisen, som de gør når de vinder.

Amager har endnu ikke skrevet noget referat af deres nederlag.

Vi er nu kun to point foran Spentrup i stillingen, men vores sætscore er 12 (tolv) sæt bedre. Det betyder at selv om de skulle hente os på point, vil vi stadig være foran dem i sætscore ligegyldigt hvad der sker. Vi kan altså "nøjes" med at vinde to af de sidste tre kampe uanset om Spentrup vinder alle deres tre sidste kampe.

Hvis Spentrup skulle tabe til for eksempel PVC på udebane, kan vi måske tåle at tabe to af de sidste tre, men så bliver det hele lidt mere mudret fordi Amager så kan komme med i ligningen hvis de vinder resten.

Men vi kunne jo også vinde de tre sidste og snuppe førstepladsen. Det kunne være sjovt at prøve til en forandring.

Hvidovre - Spentrup 2-3 (25-23, 22-25, 25-15, 20-25, 11-15)

Ja, så tabte vi til Spentrup på hjemmebane. Største trøst er at det var sidste gang nogensinde at jeg tabte til Spentrup. Ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-ha-haaaaaa!

Jeg tror jeg går ind og lægger mig lidt igen.

Referat på hvk.dk.

PVC slog Amager 3-0, så meget tyder på at de andre hold har besluttet at gøre det rigtig svært for os ikke at rykke tilbage i eliten. Med vores pæne sætscore skal vi efter alt at dømme stadig ud og smide (mindst) to kampe til for at det kan ske.

Spentrup i dag

Hvidovre har mødt Spentrup syv gange inden for de senere år. Fem af kampene har været på Spentrups bane. Så i dag er faktisk kun tredje gang at de kommer til Friheden. Og de har vundet de to forrige.

Men det er jo bare statistik. Det er nok mere relevant at kigge på stillingen og dagsformen. Håber jeg.

I hvert fald kan Spentrup ikke tåle et nederlag i dag. Så de er under et vist pres. Og vi vil jo helst undlade at bevare spændingen i oprykningskampen.

Status efter seks runder

Weekendens resultater gav et kraftigt fingerpeg om hvordan det skal gå i vores elitekval-pulje. PVC slog Spentrup 3-2 og Randers 3-1. Spentrup slog til gengæld Amager 3-2.

Ud fra en overfladisk betragtning er rækken knækket over ved oprykningsstregen, og det ligger til oprykning til PVC og Hvidovre. Spentrup og Amager mistede vigtige skridt og har måske forpasset deres chancer.

Men helt så enkelt er det nu nok ikke, for der er masser af indbyrdes kampe mellem de fire øverste, så en god serie fra Amager eller Spentrup kan stadig åbne alting. Derfor skal man nok også skele til sætscoren. Her ser det godt ud for os og Amager, men skidt ud for Spentrup og PVC.

I denne artikel fra Randers Amtsavis er Spentrup da heller ikke alt for optimistiske. Med deres nuværende sætscore skal de formentlig også vinde resten af deres kampe. Vi har altså mulighed for at sende dem ud i kulden på lørdag i Friheden.

Med vores fine sætscore tyder meget på at to sejre i de sidste fire kampe vil være nok (især hvis den ene er over Amager), men hvorfor tage chancen? Endnu en gang kan man sige at alt vil stå meget klarere efter næste weekend, hvor vi som sagt møder Spentrup, og PVC tager imod Amager. Sejre til hjemmeholdene, og så skulle rækken være afgjort.

PVC holder stilen

Lille opdatering efter lørdagens kamp: PVC slog Spentrup 3-2.

Endnu et godt resultat af PVC, som ærligt talt ser ud til at have sat kurs mod eliten på trods af hvad jeg skrev i mit seneste indlæg.

Spentrup er tvunget til at vinde over Amager søndag, vil jeg mene, hvis de vil bevare en realistisk chance for at vende tilbage til eliten.

Weekend i sofaen

Efter fire veloverståede sejre i træk kan vi i denne weekend læne os tilbage mens forfølgerne taber point på stribe.

PVC tager formentlig en overnatning i det mørke, for de spiller lørdag mod Spentrup og søndag mod Randers. Spentrup har også et hårdt program, for de skal til Amager om søndagen efter ovennævnte kamp. Jeg forudsiger derfor at det må blive til pointtab til en eller flere af vores tre konkurrenter til oprykningen.

Derudover er det egentlig nogle vanskelige kampe at spå om. Jeg ved ikke hvor brændende PVC ønsker en oprykning. På en måde ville det være underligt at rykke op med et hold hvor de to klart største profiler er folk som for længst har skruet ned for ambitionsniveauet.

Jeg er mere sikker på at både Amager og Spentrup ønsker oprykningen. Men taberen af deres opgør søndag vil være på (mindst) tre nederlag og kan dermed formentlig ikke tåle at tabe flere kampe.

Mere efter weekenden.

Onsdagsarkivet: Farum - Hvidovre 3-0 (november 98)

Jeg tager mest denne kamp med i min historiske gennemgang for at illustrere at vi bestemt ikke vandt alt hvad vi rørte ved dette efterår. Farum endte som oprykkere, og på det tidspunkt hvor vi mødte dem, havde vi stadig selv muligheden for at sætte os på en af topplaceringerne.

Men ud over at det altså var en form for topkamp (i hvert fald blandt rækkens førstehold), var det vist ikke en mindeværdig kamp. Så vidt jeg husker, havde vores træner forberedt sig ret grundigt på kampen ved at være ude og se Farum i en anden kamp. Så vi havde lagt taktik med henblik på nogle af deres spillere. Det viste sig bare ikke at gøre nogen forskel fordi vi havde en dag hvor vi aldrig fik vores eget spil til at fungere.

Jeg kan huske at vi i denne sæson eksperimenterede en del med liberoposten, som jo var helt nyindført. Senere er den kommet til at tilhøre Thomas Stryhn ret fast, men i denne sæson blev den også undervejs udfyldt af (foruden Stryhn) Bent, muligvis Lars P. og/eller Kim samt den navnkundige statistik-Steen, og jeg mener at sidstnævnte spillede libero i denne kamp.

Vi fik smæk i en rimeligt hurtig 3-0'er, den eneste gang jeg har mødt Farum, der også et par år senere endte med at trække sit hold efter at have været millimeter fra at rykke op i elitedivisionen.

Men i hvert fald var dette nederlag med til at definere os som et midterhold i den sæson, og jeg tror at vi sluttede efteråret med fem sejre og fire nederlag.

Spentrup - Hvidovre 1-3 (27-25, 18-25, 19-25, 23-25)

Endnu en tur til min favorit-udebanehal endte denne gang med en 3-1-sejr. Vi plejer jo ellers at spille fem sæt, men jeg mener faktisk at vores sejr giver et reelt billede af styrkeforholdet mellem de to hold.

Vi spillede ikke nogen prangende kamp, men var bortset fra 1. sæt rimeligt solide i sideout. Vi er dog stadig for dårlige til at udnytte modstandernes svagheder når vi selv har serven.

Med lidt analyse og god træning i de næste to uger mener jeg i hvert fald vi kan gå på banen lørdag den 19. marts med god selvtillid når det er os der har hjemmebane imod Spentrup.

Referat på hvk.dk.

Stillingen ser fin ud, men er jo dybt uoverskuelig fordi holdene ikke har spillet lige mange kampe. Efter næste weekend, hvor de andre hold spiller, men vi har fri, skal jeg forsøge at lave en matematisk gennemgang.

Lille Spentrup-forskræp

På søndag gælder det Spentrup, og det er sjældent kedeligt. De sidste tre gange vi har været derovre, er kampen gået i fem sæt, og vi har faktisk aldrig slået Spentrup i mindre end fem sæt.

Det tyder jo på at det bliver vanskeligt. Men alt andet lige må man sige at de var til at tale med da vi var derovre i efteråret, i hvert fald da vi først skruede op. Og deres seneste to resultater i elitekvalen (den knebne sejr over Randers og nederlaget til Solbjerg) vidner jo ikke om superform. Så der er måske et par ting der peger i vores retning.

Omvendt har vi ikke selv helt styr på vores bundniveau i øjeblikket, så jeg tør ikke udnævne os til storfavoritter.

Jeg har prøvet at lave lidt matematik på puljen og må konkludere at det er for tidligt at konkludere noget. Men hvis vi vinder den her, ligger vi i hvert fald godt samtidig med at vi mangler de tre oprykningskonkurrenter på hjemmebane. Så der er faktisk ingen grund til at lade være.

Vil man bladre i arkivet, skrev jeg sidste gang denne optakt.

Og dette referat.

Onsdagsarkivet: Holte II - Hvidovre 0-3 (november 98)

Vi er nået til en af de underligste kampe i min karriere. Holte II var på det tidspunkt fast tophold i 2. division øst fordi de ikke kunne rykke højere op. Med spillere som Søren Søgaard, Søren Trostmann, Lars Berg m.fl. var de ellers rigeligt stærke til at ligge i toppen hvert år. I sæsonen 98-99 stillede de som regel med de ovennævnte suppleret blandt andre med spillere fra deres ynglingehold, som på det tidspunkt var ret stærkt.

Nu var der bare det uheldige at den dag hvor vi skulle møde dem, spillede deres ynglinge også kamp. De havde åbenbart regnet ud at de unge fyre godt kunne nå begge dele, så de var taget til ynglingekamp andetsteds i København. Mens vi varmede op, var der således kun fire Holte-spillere til stede, heriblandt en ung Lars Hoppe. Ynglingekampen var åbenbart trukket ud for de øvrige, men de var i kontakt med dem og vidste at de var på vej. Mobiltelefonen var vist lige opfundet.

Men vores træner, der som tidligere nævnt var en ambitiøs og resultatorienteret thybo, kaldte os sammen kort før den planlagte kampstart og sagde i korte træk at han syntes vi skulle bede om at få kampen fløjtet i gang til tiden, og hvis ikke Holte-spillerne var fuldtallige, var det bare ærgerligt for dem.

Som sagt så gjort: Og da de unge Holte-spillere ankom meget kort efter kl. 16 (eller hvornår kampstart nu var), vist ikke mere end to minutter for sent, var vi i gang med at pakke vores tasker og gå vores vej.

De var ikke specielt begejstrede for os, men vi fik sejren og to point som de færreste hold nok ville få imod Holte II.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har været stolt over vores optræden ved den lejlighed, men lige da det skete, var vi enige om at det var ret sjovt. Og når det nu var Holte, havde man af en eller anden grund mindre medlidenhed. Det var jo ikke sådan at de risikerede at rykke ned (eller for den sags skyld misse oprykning).

Jeg har lidt svært ved at huske den præcise rækkefølge for kampene i denne sæson, men jeg mener at vi nu havde tre sejre i fire kampe og lå godt med i toppen.