fredag, juli 30, 2010

Beachtouren - en livsstil?

2010 bliver den anden sommer i træk hvor jeg ikke spiller på Nestea Tour. Det ser også ud til at blive den anden sommer i træk hvor jeg ikke får spillet beachvolley en eneste gang.

Jeg vil godt med det samme undskylde over for sporten. Det er ikke noget personligt. Men for mig trækker volleyball mere. Ikke fordi spillet i sig selv er mere motiverende, men nok simpelthen fordi organiseringen, hvor man spiller på et fast hold med faste træningstider og ugentlige turneringskampe, er lettere at håndtere og er blevet en del af min identitet. Andre har det selvfølgelig lige omvendt.

På Nestea Tour har jeg haft nogle herlige oplevelser i årenes løb, men jeg kan ret præcist sige hvorfor jeg ikke har deltaget de seneste år.

Det er simpelthen for svært at sætte en hel weekend af til et stævne når man har stiftet familie. Og til de seks stævner uden for Sjælland i år ville man vitterlig skulle sætte en hel weekend af, måske endda helt fra fredag aften, for at deltage. Det er man nok mere tilbøjelig til når man er lidt yngre eller i hvert fald ikke har kone med weekendarbejde og børn.

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for andre, men en stor andel af tourens målgruppe er trods alt oppe i 30'erne eller endnu højere. For deres skyld ville det måske være en idé at se på om man kan bløde konceptet op ved at oprette nogle rækker der kun spiller lørdag eller søndag. Derudover vil flere stævner omkring hovedstaden naturligvis være godt. Her kommer en stor del af målgruppen trods alt også fra.

I danmarksturneringen er spørgsmålet om rejsetid jo altid centralt når man tilrettelægger de lavere rækker. Jeg er overbevist om at tidsforbruget også spiller en rolle for mange af dem der aldrig får tilmeldt sig et stævne på Nestea Tour.

Man er stort set nødt til at gøre beachvolley til en livsstil hvis man vil være med, især hvis man vil være med i et større antal stævner. Det er fedt at der er nogen der gør det, men der er desværre også mange der bare ikke har tid eller overskud til det.

onsdag, juli 21, 2010

Om at råbe rigtig højt

Der er gået over tre måneder siden mit sidste indlæg, så bloggen er nu officielt i krise.

Den lange pause afspejler nok at jeg de seneste måneder ikke har været så dybt involveret i volleyball som tidligere. For det første er det ikke mit arbejde længere, for det andet er min karriere som spiller trappet alvorligt ned, og det betyder også at jeg faktisk ikke har rørt en bold den seneste halvanden måned.

Men måske kan man blæse på at man ikke oplever noget og bare skrive bloggen i gang? Ligesom de hold der blæser på at de ikke kan spille og bare prøver at råbe alt det de kan, indtil de selv tror på at de spiller godt.

Her kommer i hvert fald en liste over ting jeg godt kunne tænke mig at få skrevet lidt om:

- Opsummering af sidste sæson, i eliten og i 2. division.
- Lidt om alle mulige andre volleyrelaterede ting der sker i Hvidovre.
- Et kig frem mod næste sæson, både for eliten og for mig personligt.

Så hold øje med et nyt indlæg inden for de næste tre måneder.