Mit comeback

Advarsel: Mig-mig-mig-indlæg

Kampen mod Marienlyst var en slags comeback for mig. Det var første gang i sæsonen at jeg spillede flere bolde i en kamp end Jonas, og det var vel også min bedste præstation.

Jeg blev skiftet ind i 1. sæt på et tidspunkt hvor vi var stort bagud, og vi fik da reddet cifrene en smule. I de tre næste sæt startede jeg inde, selv om Jonas kom kortvarigt ind og faktisk var med til at skabe spænding om 4. sæt med en god serveserie.

Det er en mærkelig fornemmelse at være udskifter, for det er første gang siden tiden i Skovbakken med Finn Andersen som førstehæver (1999) at jeg over en længere periode har været andetvalg på min plads. Det er også svært. For mig handler hæverpladsen i høj grad om at skabe rytme i holdets spil, og det har altid forekommet mig meget lettere at skabe den rytme når man er på banen fra start. Når man bliver skiftet ind som hæver, er kampens og holdets rytme på en eller anden måde allerede skabt, og så kan det være svært at falde ind i den eller ændre den.

I søndags havde vi jo ikke rigtig fundet rytmen da jeg kom ind, og presset var måske ikke så stort lige i det pågældende sæt fordi vi var bagud med omkring 10 point. Så jeg fik tid til at spille mig varm i et sæt som vi ikke rigtig havde en chance for at vinde alligevel. Nå, men det lykkedes os i hvert fald at få en fin sideout-rytme, som vel især 4. sæt også viste. Her roterede begge hold vist 23 gange i et sæt som sluttede 30-28, hvilket giver nogle ganske høje sideout-procenter. I hvert fald er det godt mod et normalt stærkt transitionshold som Marienlyst.

Alt i alt er det jo en god ting for holdet at Jonas, som lige er fyldt 20, er begyndt at markere sig som vores bedste hæver. En af grundene er vel netop at han har fået chancen fra start og derfor har haft rig mulighed for selv at skabe rytmen i spillet. I sidste sæson startede jeg inde i omkring 90 procent af kampene, og i de fleste tilfælde var det med mig som hæver at holdet spillede bedst. I denne sæson føler jeg at det har været omvendt. Derfor var det naturligvis ekstra rart at bidrage positivt i søndags.

Hvidovre - Marienlyst 1-3 (17-25, 25-21, 21-25, 28-30)

Øv. Tilfredshed med at have presset Marienlyst holder bare ikke. Vi havde chancen, men tog den ikke. Point fik vi ikke nogen af, og selv om et enkelt sæt også kan få betydning i det store regnestykke, så vil jeg håbe at skuffelsen er den fremherskende følelse, for ellers er vi gået forkert.

Det var selvfølgelig ikke "det rigtige" Marienlyst, men måske et Marienlyst-hold, som det kunne se ud, hvis man kun måtte have to udlændinge på banen (henvisning til tidligere debat hos Jordan Hove).

"Bredden viste styrken," skriver Marienlyst. Jeg ved nu ikke. Deres startopstilling har været god nok til at give de fleste hold røvfuld i denne sæson, så dybest set er det vel ikke så imponerende at de med tre-fire spillere fra bænken lige akkurat hiver en sejr hjem mod bundholdet.

Vi holdt fast i fremgangen i vores spil. Som i HIK-kampen modtog vi generelt fornuftigt (i hvert fald bliver vi ikke længere servet ud af banen), men vi skal også kunne (eller turde) presse Marienlysts modtagning mere. Men jeg tror på at vi vil gå ind til foråret med positiv energi.

Referat på hvk.dk.

Mere om Aalborg og Marienlyst

Joakim Larsen og Matt Reynolds (HIK-spillere) om kampen i søndags.

De hæfter sig begge ved deres dårlige modtagninger og afgørelsen, hvor de mener at være blevet bortdømt to gange. Det første er jo sandt. Vi fik ganske mange point direkte på vores serv og gav omvendt kun et par stykker væk på direkte modtagningsfejl.

Med hensyn til afgørelsen var der bestemt en enkelt dommerfejl, og det er jo altid irriterende når man føler at det kunne have ændret udfaldet. Jeg er nu ikke sikker på at de har ret med hensyn til netberøringen på deres sætbold. Og så mener jeg egentlig at det er vores skyld at de overhovedet kommer med i 4. sæt efter at vi fører med 17-11 og 18-12. Vi har helt klart en opgave med at blive ved med at spille vores spil sidst i de tætte sæt.

Jörgen har også skrevet om kampen.

Vores sidste opgave før jul bliver Marienlyst. Vi møder dem for anden gang på hjemmebane, og første gang blev vi det første hold der tog sæt fra dem. Der er ingen tvivl om at det bliver enormt svært at holde fast i det gode spil, for vi kommer under langt højere pres end mod Aalborg.

For mit eget vedkommende var det min bedste indsats i sæsonen og vel nærmest den eneste kamp i sæsonen hvor jeg føler at vi har spillet bedre med mig på banen end med Jonas. Så må vi se om det får indflydelse på Jörgens taktik.

Og så må jeg da lige omkring Geovan Santos' kommentarer i Fyens Stiftstidende.

Marienlyst er meget mere professionelt, mens Gentofte bare var sådan hygge-hygge.

Jeg har en svag fornemmelse af at det ikke stemmer helt overens med selvopfattelsen i Gentofte. Geo er knap nok færdig med at sige at han savner København før han på det nærmeste sætter ild til sin bro. He-he.

Og så er der jo dette citat, som tydeligt viser hans egen professionelle indstilling:

Jeg er meget motiveret, når jeg skal spille en god kamp, men når jeg eksempelvis skal spille mod Hvidovre, er jeg ikke motiveret.

Det kunne vi i øvrigt godt se sidst.

Hvidovre - Aalborg HIK 3-1 (25-16, 25-21, 24-26, 27-25)

EKKO!

Hvis der stadig er nogle læsere tilbage efter flere ugers pause her på bloggen, skal det glæde mig at berette om en sejr.

Jeg har sagt det før: Volleyball er en underlig størrelse, og det kan tit være svært at forudsige resultater ud fra rent objektive kriterier.

Logikken sagde mig ikke ligefrem at vi ville vinde den her kamp. Vores niveau i kampene har været meget svingende, og selv om vi har haft tre uger til at træne siden sidste kamp, har blandt andet skader, afbud og indstilling gjort at de ikke er blevet udnyttet 100 procent optimalt.

Men alligevel var det et totalt fokuseret hold vi sendte på banen søndag mod Aalborg HIK. Serv og modtagning har været vores akilleshæl i mange kampe, men i denne kamp fungerede det. Hilal, Allan og Burger holdt virkelig sammen på modtagningen samtidig med at HIK havde svært ved at ramme banen. Og vores varierede server pressede deres modtagning nok til at gøre deres angrebsspil en anelse forceret.

Alt i alt betød det at HIK var på hælene konstant i de to første sæt. Og vi bevarede roen og gik ikke ned når de fik et point eller to i egen serv.

Både 3. og 4. sæt fik tætte afgørelser. I slutningen af 3. sæt blev jeg selv skiftet ind, og vi skaffede et godt transitionspoint, som gav to matchbolde. Her kiksede sideouten desværre tre gange i træk, og HIK vandt 26-24. I 4. sæt havde vi til gengæld de marginaler der skulle til. Vi var lidt heldige med en dommerkendelse som kunne have givet HIK to points forspring, men set over hele kampen kan HIK vist ikke lade den ene episode forklare nederlaget.

Troen på at vi kunne vinde, var efter min mening altafgørende. Som antydet ved jeg ikke helt hvor den kom fra, for i nogle af de tidligere kampe er vores tro på os selv forsvundet så snart modstanderne har vundet tre point i træk. Men med to point i bagagen og en rigtig god indsats er der pludselig grund til optimisme. Vi må spille på den her måde lidt oftere. Over for HIK kan vi næsten heller ikke være andet bekendt end at slå nogle af de andre også.

Referat på hvk.dk.