Beachløs

Alle gode intentioner om at få dyrket søstersporten denne sommer er løbet ud i sandet. Ikke så meget som en enkelt beachvolleytræning har jeg haft.

Og på dette fremskredne tidspunkt (og med træningsstart i volleyball to uger væk) er der ikke udsigt til at det ændrer sig. Det vil så også betyde at det er første gang siden 2001 at jeg ikke stiller op på beachtouren til så meget som et enkelt stævne.

Lysten til at spille er der faktisk, og jeg ville ikke have haft noget imod at kaste mig ud i et stævne eller to uden at have trænet.

Men jeg har (allerede for to et halvt år siden) nået et stadie i mit liv hvor prioriteringerne er blevet skarpere, og så har jeg jo en kæreste med arbejde hver anden weekend. Og når så beachvolleysportens natur (i hvert fald for mig) ikke er så pligtbetonet (ikke nogen faste træninger eller hold at stå til ansvar over for), så bliver det måske lidt lettere at skære fra.

Jeg kan høre at det hele lyder lidt defensivt med tanke på den kommende sæson med Hvidovre. Men jeg spiller stadig og ser enormt meget frem til sæsonen, blot med en viden om at jeg som snart 34-årig familiefar (og vel en af de ældste spillere i den bedste række) er nødt til at tage karrieren én sæson ad gangen.

Jeg vil forsøge at pumpe lidt liv i bloggen igen med lidt indlæg frem mod den kommende sæson.