Pinselejr, klubskifter, ferie og beachvolley

På grund af dovenskab i de seneste uger må jeg lave et af disse indlæg der stikker i sytten forskellige retninger, men til gengæld er fattigt på pointer.

Pinseweekenden har stået på talentcenterlejr i Brøndby for de fleste af landets mest talentfulde spillere i alderen 12-18 år. Jeg var med som træner. Jeg har været involveret i talentarbejdet på drengesiden siden kort før jul og har ikke rigtig fået skrevet om det her på siden. Men det er rigtig motiverende at være involveret i. Ud over håbet om at kunne bidrage med noget er det jo interessant at kunne følge nogle af fremtidens stærke spillere på nært hold.

Det er en af de få gange om året at de unge spillere fra TC-Øst og TC-Vest er samlet for at træne. For trænerne er et af formålene at se spillerne an med henblik på udtagelse af U17- og U19-landshold til NEVZA-mesterskaberne i september. Men hele Øst/Vest-tingen giver også en herlig rivalisering. Her skal det nævnes at Øst slog Vest 2-1 i U17, hvor jeg var træner, men vi ville nok egentlig gerne have vundet større.

Det har nok gået de færrestes næser forbi at klubskifterne er i gang. Jeg plejer jo at skrive lidt om det, og der kommer nok en opdatering, men først om et par uger.

Lige nu rejser jeg nemlig væk et par uger, så det bliver igen småt med opdateringer indtil midt i juni. I mellemtiden kunne I jo tage ud og se Danmarks herrer spille mod Australien, som jeg desværre ikke får lejlighed til.

Fra 23.-24. juni står den nok på noget Nestea Tour og Roskilde Festival med Hvidovre VK.

Ungt landshold

Herrelandsholdet har netop begyndt deres sæson onsdag. Det var rigtig interessant at se et par af navnene i truppen. Daniel Jonassen har jeg tidligere nævnt her på bloggen fordi jeg en meget kort periode trænede ham da han næsten lige var begyndt som drengespiller i Skovbakken.

Det var vist i 2002, og klubben havde et drengehold som var lidt for lille og uhomogent. Men folk som kendte til holdet, sagde at vi ikke måtte lade det dø fordi der var en fyr som en dag ville blive landsholdsspiller (godt set). Så Mikkel Simonsen og jeg gik ind og fik på kun en måneds tid givet holdet det endelige dødsstød. I mellemtiden havde Daniel heldigvis besluttet sig for at rykke til Lyseng. Nu er han tilbage i Skovbakken/SK Aarhus, hvor han spillede en del i de afgørende kampe om DM.

Jeg kan vist ikke tage noget af æren for at han i dag er i landsholdstruppen, men det er da en fed chance for en 17-årig. Selvfølgelig er det et enormt overraskende valg. Man kunne sikkert pege på spillere som på kort sigt ville være mere oplagte valg til landsholdet. På den anden side er Danmark jo virkelig stærkt besat på kantpladserne, så uanset hvem man udtager som femte- og sjettemand, ville de næppe komme til at spille så meget. Og så synes jeg det giver god mening at give chancen til folk som har en fremtid på landsholdet.

Bedre end Andorra

En af bloggens første love er at jo længere tid der er gået siden seneste indlæg, desto sværere bliver det næste. Så jeg må vist hellere få gang i skriveriet igen.

Vi har, som de fleste andre hold, skruet en hel del ned for blusset efter at sæsonen er slut. Ud over påsken har vi dog ikke holdt helt pause, og man kan stadig melde sig under fanerne hvis man vil prøve lykken på et nyoprykket elitedivisionshold.

I tirsdags slog vi Færøerne i en træningskamp, og på den måde fortsætter vi jo en trend med masser af træningskampe mod ungdomslandshold og landshold fra miniputstater. Og vi plejer da også at vinde.

Resultatet blev 3-2, og i stil med så mange kampe i foråret vandt vi nogle sæt klart og tabte andre knebent. Det blev vist sådan noget som 23-25, 25-14, 25-20, 22-25, 25-19.

Vi var intet mindre end 14 mand til træningskampen, inklusive to spillere på prøve, så det ser interessant og positivt ud.

Her i weekenden har Færøerne så i øvrigt været på Cypern for at spille den europæiske Small Countries Division. De sluttede sidst, men spillede nogenlunde lige op med Luxembourg og Andorra og slog sidstnævnte. Deraf overskriften.