Vi vandt sgu!

Jeg er en smule overrasket over at komme hjem med en stævnesejr fra Knallecupen.

Først og fremmest har Knallecupen jo tidligere været et stævne med et pænt internationalt niveau. De seneste år har vinderne heddet Middelfart, Oststeinbek og Falkenberg. Derudover vidste vi på forhånd ikke rigtig hvor vi stod, og jeg var nok bange for at vores trup til dette stævne var lidt for tynd.

Det skal siges, at eliterækken ikke var så stærkt besat. Fire hold var der kun: Spentrup, LUGI og RIG Falköping ud over os. Men det viste sig at være en utroligt jævnbyrdig række, hvor langt de fleste sæt blev afgjort med få point.

Omvendt er det jo superfedt at vinde, også imod jævnbyrdige modstandere, og jeg synes vi overraskede positivt, og vores spil var ganske opløftende.

Fire sejre i fem kampe
Vi startede lørdagen med at tabe 1. sæt imod Falköping, det nationale svenske idrætsgymnasium, som er identisk med deres U19-landshold. De er et lovende hold med et godt teknisk niveau og et fornuftigt blokadespil. Vi kom rigtig langsomt i gang, men vi arbejdede lidt på at få humør i spillet, og det var med til at gøre at vi fik hevet de to sidste sæt hjem med nogle få point.

Også i anden kamp imod LUGI benyttede vi taktikken med at spurte os til to sætsejre. Spillet var endnu ikke helt oppe at ringe, men de er et udmærket hold, og det var en god sejr.

Spillet imod Spentrup i sidste puljekamp var egentlig bedre, men de har jo fået en ny spiller som vi havde lidt svært ved at stoppe. Kaptajnen, kaldte de ham, og han virkede sgu lidt bekendt. Det blev 2-1 til Spentrup efter en tæt kamp, som vi havde et par muligheder for at lukke i 2. sæt, men de vandt med 32-30 eller deromkring.

Det betød en andenplads i puljen efter Spentrup, kun på dårligere boldscore, for de havde tabt til LUGI, som til gengæld tabte til Falköping.

Så blev det søndag, og så skete der et eller andet med vores spil. Det havde egentlig været godt lørdag, efter omstændighederne, men søndag tog blokadefanden ved os. Vi blokerede simpelthen de svenske U19-drenge i stykker i semifinalen. I 2. sæt stillede vi også med en sekser med en gennemsnitshøjde omkring de 1,95 (Due-brødrene, Bruncke, Jakob Nielsen, Tim og undertegnede).

I finalen ventede så Spentrup igen, og hvis de havde troet på endnu en sejr, kom de på andre tanker. 1. sæt var lige, men ligesom i en del sæt denne weekend var vi bedre på de to sidste bolde. I 2. sæt lavede vi blokadeopvisning i stil med semifinalen. Der var enkelte Spentrup-angreb som ikke gik i blokken, men de ramte for det meste ribberne eller bunden af nettet.

Individuelle præstationer
Blokader har ikke været vores force i de foregående sæsoner, så det lover godt hvis vi kan få nogle flere point på den måde. Samtidig var det lækkert at vi spillede godt selv med nye folk i modtagningen i forhold til sidste sæson (Tim på kanten i hele stævnet, Tony Lauge Sand som libero i hele stævnet). På hæverposten delte Jonas og jeg spilletiden 50-50, og det lover godt at vi vandt finalen stort set uden at jeg var på banen. Og så tror jeg på at Due-brødrene kan blive et stærkt makkerpar på centeren i denne sæson. Det var en position hvor jeg mener at vi overmatchede alle modstanderne. Bruncke blev kåret til stævnets bedste spiller, selv om jeg mener at have set ham bedre i angrebet. Han var dog rigtig stærk i blokaden. Vores egne interne afstemning løb Søren Due med.

Konklusionen på weekenden er at det nok var lidt underligt at rejse 350 km for at spille et internationalt stævne med fire hold på vores eget niveau. Men det var svært at vide på forhånd. Omvendt er der mere ryste-sammen-tur over at tage til Borås end for eksempel Østerbro. Så det er ikke udelukket at återvända i 2007.

Lidt resultater og et vinderbillede hos IK Ymer.

Nu gælder det ASV i pokalen tirsdag.