fredag, september 08, 2006

Trup og Knallecup

Jeg vil starte med at sige at ligesom de fleste andre klubber mærker vi den generelle spillermangel. Vi har bevaret kernen på holdet, og jeg synes vi har spillerne til at rykke tilbage i Elitedivisionen, men vi er også sårbare, for nogen egentlige forstærkninger er der ikke kommet til.

I forhold til sidste sæsons trup har Mads Trøst valgt at trappe ned og spille på vores andethold. Angutimmarik Nielsen er skiftet til Amager. Klaus Dam-Andersen har valgt at stoppe. Og senest har vi fået at vide at Martin Rønn Rasmussen (Burger) har nogle problemer med menisken som nok sætter ham ud af spillet i et stykke tid.

Vi har tilføjet Kim Holst Christiansen (all-round) og Tony Lauge Sand (kant/libero) til truppen, og Jakob Nielsen (center) har optrappet sin træning efter længere tids knæskade. Hvornår han kan spille for fuld kraft, ligger dog ikke fast.

Ingen af de spillere vi har mistet, er umulige at erstatte, men samtidig må man sige at Kim og Tony næppe træder direkte ind i startopstillingen, så det store læs skal nok trækkes af de samme spillere som sidste år, mens en spiller som Tim Christensen nok vil få en vigtigere rolle på kanten.

Med de ovennævnte udskiftninger har vi 12 spillere. Af dem skal de 10 med når vi i weekenden drager til Borås for at spille Knallecup (Jannick og Stryhn skal ikke med). Det er første gang jeg deltager i stævnet, og vi er et ud af kun fire hold i Eliterækken. Jeg ved ikke hvad der er sket, men det undrer mig lidt at en del af de stærke hold fra tidligere år ikke er med.

Vi skal møde Falköping (det svenske idrætsgymnasium, nærmest identisk med det svenske ungdomslandshold), LUGI (fra bunden af den svenske elitedivision) og Spentrup (som jeg aldrig har hørt om). Om søndagen vil de bedste to hold fra 1. divisionsrækken så deltage i et slutspil. For et par dage siden var også de norske mestre, Kristiansund, tilmeldt, men nu har de trukket sig.

Til gengæld kunne det godt blive en jævnbyrdig række.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man kan vist godt sige at Spendtrup blev blogget tilbage til stenalderen i finalen (25-23 og 25-14).
En klar rundbarbering!!!
Måske lidt synd for dem, for de var jo helt sikker på at vinde Knallecuppen......så kan de lære det!

Tim C.

Kasper sagde ...

Blokket, Tim.

De bliver først blogget tilbage når jeg har fået skrevet lidt om det.

Anonym sagde ...

Okay! vi var helt sikkere på at vinde Knallecup, det kunne du godt have fortalt noget før :-)

Men tillykke alligevel...

Kasper sagde ...

Jeg tror Tim hentyder til et par kommentarer han overhørte, som fik ham til at mene at I FØLTE jer helt sikre på at vinde stævnet.