Semifinale 1: Hvidovre - Marienlyst 1-3 (14-25, 22-25, 25-20, 19-25)

Hvidovres første oprykning til Elitedivisionen blev sikret tilbage i marts 2002 med en sejr på 3-2 over Marienlyst. Begge hold endte med at rykke op fra elitekvalifikationen.

Siden den dag har Marienlyst måske nok sat det største fodaftryk på dansk volleyball med fem DM-titler, men tirsdag tog Hvidovre et historisk skridt med den første semifinale nogensinde, hvor modstanderen netop var Marienlyst.

Som nævnt var der nok ingen der forventede andet end en sikker sejr til gæsterne. Og det blev det måske også, men dog ikke så sikker at de ikke skulle anstrenge sig, og lige præcis så tæt at vi i Hvidovre kunne gå fra banen med en god fornemmelse. Selv tog jeg til kampen med en forventning om at vi kunne spille mindst et par tætte sæt med dem, og at vi med lidt held og skarphed kunne vinde et eller flere af de sæt.

1. sæt var ikke et af de sæt. Marienlyst spillede stort set fejlfrit, og vi kunne ikke ramme det servepres vi gerne ville. Vi scorede kun et par point i egen serv, og selv om sideout-spillet ikke brød sammen, trak de bare fra.

I 2. sæt fandt vi takten. Vi begyndte i højere grad at få nogle dueller i gang selv om det ofte krævede flere forsøg at vinde boldene fordi Marienlyst spillede godt forsvar. Vi nåede op på 22 point, men kun i kraft af en slutspurt, så vi var vel ikke ligefrem tæt på at vinde sættet.

3. sæt kunne sagtens være blevet det sidste. Jeg tager Marienlysts ord for at vi vandt 9 ud af de sidste 10 point i sættet. Et af dem (vist nok ved 19-19) var en fejlkendelse, hvor et angreb fra Flemming Olufsen blev dømt ude selv om det var klart inde. Et andet var et gult kort (vist pga. brok over fejlkendelsen). De to sidste var rene énmandsblokader af Jacob Ramsgaard mod Flemming Olufsen. Det er den slags marginaler og aktioner vi har brug for i en sætafgørelse for at snuppe et sæt fra Marienlyst. Men for at kunne bruge de marginaler til noget skal man jo have spillet lige op med dem i starten af sættet.

4. sæt mindede på mange måder om 3. sæt. Vi var med og spillede stadig godt, men her var det Marienlyst der havde marginalerne og de gode aktioner i afgørelsen. En linjekendelse satte gang i en dårlig stime hos os ved 16-17 præcis som det var tilfældet for Marienlyst i sættet før.

Generelt er der ingen tvivl om at vi skal ligge meget tæt på vores topniveau hele tiden for at få de tætte sætafgørelser, og det er en stor udfordring, som vil gøre holdet bedre. Jeg mener at vi spillede på det rette niveau i de sidste to et halvt sæt, minus nogle bolde sidst i 4. sæt. Hvis vi kan holde det, kan vi få et par gode kampe i Marienlyst.