Efteråret i bakspejlet

Én sejr i ni kampe blev facit af vores grundspil. Det er på alle måder ret skuffende. Målet var en plads i top 6, og det var egentlig ikke et urealistisk mål når man før sæsonen så på de fem hold som jeg på det tidspunkt talte med i min bund-5.

Men som det udviklede sig, var der seks hold der skilte sig ud i toppen (og altså fire i bunden), og det er naturligvis fortjent at det blev de seks der snuppede pladserne i slutspillet.

Kamp for kamp
Vores egne præstationer var jævnt skuffende. Vi lagde ud mod et SK Aarhus-hold som endnu ikke var på topniveauet. Desværre spillede vi en skrækkelig kamp hvor vi ellers burde kunne have presset dem.

I næste kamp, mod Middelfart, var vi bedre, men mødte også et bedre hold og tabte igen klart.

Så kom Holte-kampen. Vi var egentlig ikke så langt fra at presse den ud i et femte sæt. Måske kunne det have ændret hele vores efterår hvis vi havde vundet den. I hvert fald havde det givet os noget at kæmpe for lidt længere tid.

Imod PVC spillede vi en solid kamp og vandt 3-0, men jeg synes også at de var under standard.

Gentofte-kampen var pinlig. Gentofte sparede et par stykker fra deres normale startopstilling, men ydmygede os stadig totalt. Vi troede desværre ikke på at vi havde en chance i den kamp.

Så kom Lyngby-kampen på et tidspunkt hvor chancerne for slutspil vel allerede var væk. Det skal ikke være nogen undskyldning for endnu en dårlig indsats, for Lyngbys chancer var lige så små. Kampen demonstrerede vel nok at Lyngby stod før os i køen hvis et andet hold end Holte skulle have haft slutspilspladsen.

Imod Aalborg HIK var vi måske præget af de dårlige kampe vi havde spillet op til. Vi var slet ikke tæt på at presse dem, selv om PVC jo senere beviste at det kunne lade sig gøre for et bundhold.

DHG synes jeg at vi burde have slået. Det var en kamp på et pænt lavt niveau, og de havde ligesom os ikke den store selvtillid at komme med. Vi smed muligheden væk ved at tabe tre sætbolde i 4. sæt.

Sjovt nok leverede vi så en af vores bedste kampe imod Marienlyst, efter en række svage præstationer. Som Jordan også skrev, fik vi dog problemer fordi vi ud over en masse gode detaljer stadig lavede for mange uprovokerede fejl.

Overordnet set opnåede vi aldrig nogen form for stabilitet i vores spil i dette efterår. Vi havde en lovende optakt med pænt spil i træningsstævner. En af vores styrker skulle have været den brede trup med mange jævnbyrdige spillere. Men man kan ikke bruge en bred trup til noget hvis der ikke er nogen der træder i karakter og skiller sig ud på de vigtige tidspunkter, og det synes jeg vi har manglet.

Vi fandt aldrig 100 procent ud af hvem der var vores bedste på nogle vigtige positioner, og blandt andet derfor fik vi aldrig for alvor rytme. Problemet hænger i øvrigt nøje sammen med to andre problemer, nemlig at vi havde mange skadesproblemer, og at kvaliteten af vores træning ikke har været høj nok.

Ingen tvivl om at vi godt kunne have brugt en spiller som Martin Henningsen, der er i Kabul og/eller Karup. Han var netop en stabil spiller der gik forrest, og som vi vidste at vi kunne regne med.

Jeg synes dog stadig at vi har kvalitet i truppen, og med nogle småjusteringer kan det såmænd fint blive til et succesrigt kval-spil og en ny sæson i eliten. Men mere om det senere.

De andre
Det kom noget bag på mig at Holte sluttede helt oppe på femtepladsen, men nogle uheldige og et uforståeligt resultat fra HIK's side var jo medvirkende årsager. Men derudover skal Holte naturligvis have kredit for fem gode sejre og ikke mindst for at holde et stabilt niveau mod bund-4. Jeg synes deres stamtrup har gjort det godt, men det kunne stadig have været spændende at se hvordan de havde klaret sig uden Johnny Dannerfjord, Søren Søgaard og Mads Berg. Der er ingen tvivl om at de tre spillere var med til at give holdet en stabilitet som netop var en stor mangel hos de hold som ikke klarede cuttet.

En enkelt ting der undrede mig lidt, var at netop de tre ovennævnte spillere aldrig optrådte på Holtes præsentation på volleyball.dk. Da vi mødte dem i grundspillet, kort tid efter at have slået dem i pokalen (hvor de tre ikke var med), kunne jeg ikke lade være at få den fornemmelse at der var en taktisk bagtanke. [/konspirationsteori]

I et bredere perspektiv er det selvfølgelig lidt sørgeligt at spillere fra en klubs andethold kan træde direkte ind i startopstillingen på førsteholdet i elitedivisionen og forstærke det, men som Peter Borglund så rigtigt har skrevet, så har de spillere jo tidligere lagt deres del af timer i træningshallerne.

I toppen ser det ud til at blive et ræs mellem Gentofte, Middelfart og Marienlyst. De tre hold har vist større stabilitet end de øvrige, men samtidig har de nu også alle sammen vist enkelte svaghedstegn (Middelfart og Marienlyst i pokalsemifinalerne).

Med hensyn til kvalifikationspuljerne er jeg som nævnt godt tilfreds med at være havnet i pulje 2. Lyngby var det stærkeste af de hold som ikke kom med i slutspillet, og DHG kan godt tænkes at støve nogle erfarne kræfter af og dermed pludselig blive væsentligt stærkere. Så at få PVC med i vores pulje passer mig udmærket.