Denne kamp kunne have været et stort skridt på vejen væk fra vores spillemæssige depression, men jeg ved ikke rigtig om den bliver det. I hvert fald sluttede den ret deprimerende.
1. sæt kunne lige så godt være gået til os, hvis det altså ikke lige var for en håndfuld fejl på det forkerte tidspunkt. Vi var faktisk foran 20-19, men tabte altså 22-25. I 2. sæt sank vi så langsomt hen i depressionen og de talløse uprovokerede fejl igen, og man kunne have frygtet et totalt sammenbrud. Heldigvis skete det ikke, måske fordi DHG også præsterede en del fejl.
Men vi fik hevet 3. sæt hjem efter en tæt afslutning, og i 4. sæt så det faktisk overvejende positivt ud det meste af vejen. Men foran 24-21 formåede vi ikke at afgøre det og tabte i stedet fem bolde i træk.
Det er selvfølgelig helt utilgiveligt, og man kunne let vælge at tage det som et udtryk for alt muligt negativt. Faktum er at på det her niveau må man ikke tabe fem bolde i træk på noget tidspunkt. Og vi gjorde det på det værste tidspunkt.
Jeg kan ikke lade være at spekulere på at vi på det tidspunkt havde en ganske uerfaren kæde på banen. Ikke fordi jeg mener der er tydelig forskel på hvordan mine holdkammerater reagerer under pres, men jeg har bare en fornemmelse af at erfaring i den slags situationer nogle gange kan gøre forskellen.
Om vi tabte eller vandt, gør rent praktisk ikke så stor forskel. Jo, det betyder at det nu er mere sandsynligt at vi får DHG med over i vores kvalpulje end at vi får PVC. Mere om det snart. Men det kunne bare have betydet noget positivt for holdet og vores stemning hvis vi havde kæmpet os tilbage i denne kamp og havde vundet den.
Hov, glemte det obligatoriske link til mit referat på hvk.dk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar