Elitekvalifikationens pulje 2 var noget rod hvor alle slog alle og slutstillingen egentlig blev ret tæt. Jeg skrev nogle forudsigelser i januar, som måske kan være sjove at kigge på nu. Jeg havde troet på et klart skel mellem top og bund, men sådan gik det ikke.
Randers overraskede generelt positivt, og Grøndal lavede et par enkelte overraskende resultater. Om de to hold ligefrem fik indflydelse på oprykningerne ved jeg ikke om man kan sige, for alle de øvrige fire hold formåede jo at tabe til dem. Så man kunne lige så godt sige at det var vores indbyrdes resultater med Amager og Spentrup der kostede os.
En del af forklaringen på den tætte kval-række er nok også at topholdene ikke var specielt stabile. Jeg føler at vores eget niveau i dette års kval har været lavere end i de tidligere år. Vi har simpelthen været alt for svingende, og det er en vigtig årsag til at vi ikke klarede den.
Men som jeg også skrev i optakten, var der ingen af holdene der på forhånd kunne kaldes stabile, og derfor ville det blive afgørende hvad man kunne opbygge igennem foråret. Det så jo godt ud for os midtvejs, men i sidste halvdel lå stabiliteten hos Amager og Spentrup.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar