Tanker efter sidste kamp, vol. I

Ja, vi tabte til Spentrup, og statistikken viser (skræmmende) at vi aldrig har slået Spentrup på hjemmebane. Det havde jo heller ikke været nødvendigt denne gang, men et enkelt sæt havde lunet.

Kampen var en tynd kop te. Jeg vil mene at vores store udfordring i dette forår har været ikke at tabe kampene selv. De hold vi har mødt, har haft et niveau hvor de vil have meget svært ved at slå os hvis vi ikke hjælper dem med et stort antal fejl.

Det gælder efter min mening også mod Spentrup, hvor vi igen begik store mængder af angrebsfejl. Ukarakteristisk i forhold til de fleste af vores kampe skete dette også fra centeren. I serven lavede vi få fejl, men lagde til gengæld heller ikke noget pres, og det duer bare ikke når vi ikke er bedre i blokade og forsvar.

Jordan Hove skrev tidligere på sæsonen et par interessante betragtninger om vores skødesløshed i forhold til uprovokerede fejl, og det virker som om vi bare ikke har lært lektien.

Spentrup profiterede af vores mange angrebsfejl og spillede ret fornuftigt. Jeg har svært ved at se dem som et elitehold, men det er jo ikke fordi vi selv har været nogen stor berigelse for landets bedste række.

I de kommende dage følger et par tanker om elitekvalifikationen generelt og om vores egen sæson og udsigten til at spille i 1. division.