Sæsonen set som helhed blev naturligvis en skuffelse. Facittet nedrykning til 1. division overskygger jo det meste. Men selv hvis vi havde klaret skærene i sidste kamp, havde sæsonens forløb nok givet anledning til selvransagelse. Vi har ikke leveret det som man må forvente at der skal til for at spille i landets bedste række.
Træningsmæssigt har indsatsen ikke været god nok. Vi fik en rigtig lovende optakt til sæsonen. Stor trup med godt potentiale og pæn træningsindsats. Men i løbet af efteråret gik det ned ad bakke, og siden da har der generelt været mange afbud kombineret med mange skader, og det har fået træningsintensiteten til at falde.
Jeg har flere gange nævnt vores tidligere anfører Martin Henningsen som en spiller vi godt kunne have brugt. Men vi vidste længe før sæsonen at han ikke ville være med. Derudover var det ærgerligt at Jakob Nielsens sæson blev ødelagt af en knæskade, og at Kasper Thorleifsen rejste hjem til Grønland før jul. De to spillere var vel to af dem med det største potentiale i truppen.
Men selv uden dem mener jeg at vi burde have haft spillermateriale til at rykke tilbage i eliten. Derfor ligger den væsentligste årsag til de skuffende resultater i træningen, synes jeg. For mange afbud og for lidt kvalitet gjorde at vi kun sjældent fik realiseret potentialet i kampene.
Centerpositionen illustrerer meget godt vores problem: Fem kvalificerede centere i truppen, men ofte kun én eller to (eller slet ingen) til træning af forskellige årsager. Men i øvrigt er der vist ingen i truppen der kan sige sig fri for et medansvar for den lidt skuffende sæson.
Og efter denne klagesang vil jeg så kigge lidt fremad mod 1. division i næste indlæg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar