Vores næste kamp efter den vigtige sejr over Bjæverskov var endnu en topkamp i 3. division syd. Slagelse havde også slået Bjæverskov og var ligesom os ubesejrede på dette tidspunkt, efter vist nok tre runder.
I Bjæverskov havde vi fordelen af mest erfaring. Imod Slagelse var vi derimod de unge. Derfor var planen også at vi skulle lægge et højt tryk og ikke tillade dem at trække kampen ned i tempo.
Det lykkedes til fulde, og jeg husker dette som vores vel nok mest koncentrerede og fejlfri indsats i hele sæsonen. Vi kørte dem fuldstændig over i de to første sæt og vandt også det sidste ret ubesværet, om end ikke helt så stort. Lidt af en magtdemonstration i en topkamp.
Flemming lod mig starte inde på trods af Mortens gode kamp mod Bjæverskov. Han startede til gengæld 2. sæt, og så var det vist mig der hævede igen i 3. sæt. Ikke så længe efter denne kamp fik Morten, som på dette tidspunkt var midt i 30'erne, nok af det rotationsprincip. Han indstillede karrieren, og så var jeg pludselig ene mand på hæverpladsen. Det er jo altid fjollet når folk stopper midt i en sæson, men på den anden side var udsigterne for en lidt gammel hæver måske ikke så gode når han allerede var ude af startopstillingen i de fleste kampe.
Vi endte med at gå ubesejrede igennem efteråret, med en 3-2-sejr over Frederikssund som den tætteste kamp. Den kamp husker jeg ikke så meget fra, så den får ikke sin egen artikel. I efterårets øvrige kampe (imod hold som Holbæk, Ringsted og Nørre Alslev) var modstanden til at overse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar