Onsdagsarkivet: Bjæverskov - Hvidovre 1-3 (oktober 97)

Ups, jeg havde vist lige glemt mit gode initiativ med at grave i arkiverne hver onsdag.

I dag er vi nået til en lækkerbisken. På daværende tidspunkt var der i hvert fald ingen tvivl om at det var den tætteste og mest velspillede kamp jeg nogensinde havde deltaget i. Jeg er også overbevist om at det stadig er den længste kamp jeg nogensinde har været med i. Jeg mener den varede omkring to en halv time, selv om det lyder vildt i vore dage. Men dengang kunne to hold med effektivt sideout-spil jo få en kamp til at vare meget længe.

Bjæverskov og Hvidovre havde allerede på det tidspunkt et specielt forhold til hinanden, vist nok fordi der var nogle spillere (herunder Lars Engell) der havde været i begge klubber. Men efter en del drabelige stævne-opgør var det her den første gang at de to hold mødtes i en turneringskamp.

Bjæverskov havde på det tidspunkt et meget talentfuldt hold med navne som Rune Thomsen og Martin Oht, som har været teenagere på det tidspunkt. Derudover havde de lidt mere erfarne kræfter som Anders Nielsen, der spiller for os i dag, og den fremragende hæver Lars Engell.

Generelt var der dog en del mere rutine på vores hold, og Bjæverskov havde også allerede smidt en kamp (imod Slagelse) selv om det her vist nok kun var tredje runde. Det var 3. division syd, og der var kun én oprykningsplads at spille om. Derfor endte vores sejr i kampen med at være uendeligt betydningsfuld for os fordi vi faktisk meget tidligt i sæsonen satte vores stærkeste rival fire point bagefter. Vi endte faktisk med at slutte sæsonen på en førsteplads, fire point foran Bjæverskov.

Vores listige jyske træner, Flemming, havde lagt en ret grundig taktik, som i korte træk gik ud på at stække Rune (deres stærkeste angriber) ved at serve meget på ham og i øvrigt køre lidt på ham psykologisk. Jeg ved ikke om det var det der afgjorde kampen, for som antydet blev det faktisk en kamp med få fejl og et højt sideout-niveau.

Jeg var startet inde i sæsonens første kampe og havde gjort det godt, men til denne kamp valgte Flemming at lade den erfarne Morten Schou starte kampen. Vi var på det tidspunkt rimeligt jævnbyrdige, men det var nok godt set af Flemming at der var brug for erfaring i netop denne kamp.

Vi vandt de to første sæt og tabte det tredje, og så fik jeg chancen fra starten af 4. sæt. Det gik fint, og vi førte det meste af sættet med et par point. Til sidst, da det spidsede til, kom Morten dog ind igen, og vi fik hevet sejren hjem.

Det er muligt at jeg i dag ville grine hvis jeg så en videooptagelse af kampen, men i hukommelsen står denne 3. divisionskamp som en af de bedste i min karriere...