Den tredje kamp jeg husker nogenlunde tydeligt fra min første halvsæson i divisionsvolley, var sæsonens sidste kamp. Jeg var slet ikke på banen, men kampen var et drama uden lige.
Vi havde hele sæsonen ligget på vippen, men havde chancen for at redde os i sidste kamp. Modstanderen var Rødovre Statsskole (med blandt andre Jakob Martens), som sjovt nok også lå lige på vippen. Sidstepladsen gik vist til Hillerød, men det her blev kampen om at undgå den anden nedrykningsplads. De to hold lå helt lige før kampen, eller i hvert fald så lige at vinderen ville blive i 2. division, og taberen ville rykke ned.
Kampen blev helt vanvtittig. Vi ræsede af sted fra starten, og jeg er lige ved at tro at vi uddelte et æg i 1. sæt (dengang hvor det var noget mindre usædvanligt). Vi kom også stort foran i 2. sæt og fik hevet det hjem, men desværre kom Rødovre lidt i gang mod slutningen.
Herefter vendte kampen, og Rødovre tog de sidste tre sæt. Jeg kan ikke huske cifre, men husker det som om vi var meget tæt ved at vinde 3-1 og måske endda havde matchbold i 4. sæt. 5. sæt tabte vi vist 15-11 eller 15-12.
Det var en maratonkamp på to timer, og det var selvfølgelig en enorm skuffelse for holdet at tabe den, både på grund af måden og fordi det betød nedrykning. For mig personligt var det nok ikke så stor en katastrofe fordi det alligevel var fint nok at få en sæson i 3. division til at udvikle sig.
Hele sæsonen havde holdet faktisk spillet uden en egentlig træner. Martin Holtoug var stoppet efter den foregående sæson, men kom stadig og coachede i de fleste kampe. Det meste af træningen stod Kim W. Madsen for, og da han samtidig var spiller, var det ikke helt optimalt. Jeg tror i hvert fald det var med til at sende os ned i den tunge ende.
I den følgende sæson kom thyboen Flemming Berg til som træner, men mere om det i næste uge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar