fredag, december 10, 2004

Elitekval - men mod hvem?

Efter sidste weekend stod det jo klart at vi endnu en gang skal ud i kvalifikation til eliten, efterhånden en fast forårstradition for holdet. Vi får Spentrup med i puljen, og det er heller ikke usædvanligt. Det her er et lille kig på hvem de sidste fire hold kan blive.

Der er én runde tilbage i 1. division, og i vores pulje får vi nummer 1 og 4 fra vest og nummer 2 og 3 fra øst med - minus andenholdene naturligvis.

I vest ligger Bedsted, BVC Esbjerg og Solbjerg stort set helt lige i toppen. De har alle sammen relativt overkommelige opgaver i sidste runde, så her handler det om at undgå at smide sæt, hvis man vil vinde. De fleste af holdene vil nok foretrække at møde Hvidovre og Spentrup frem for Holte og Middelfart, kunne jeg forestille mig. Så mon ikke de vil kæmpe for sagen? Fjerdepladsen går til Randers medmindre Aarhus 1900 overrasker mod Bedsted samtidig med at Randers selv taber til Skovbakken.

I øst spiller Grøndal EV og PVC Lyngby om førstepladsen i sidste runde. Vi undgår vinderen og møder taberen plus Amager. Fjerdepladsen går til Skårup eller til KV61, hvis sidstnævnte kan slå Gentofte i weekenden.

Det er altså allerede givet at det bliver Hvidovre, Spentrup, Amager, Randers.

Ingen kommentarer: