onsdag, januar 21, 2004

SK Århus-video

Jeg forsøger stadig at holde en lille smule øje med min gamle klub, Skovbakken (inklusive eliteoverbygningen SK Århus). Mit gamle hold, Skovbakken II, har vundet to af de første tre kampe i 1. division vest (senest over Esbjerg) og ligger foreløbig til at sikre sig en sæson mere efter et par sæsoner som elevatorhold mellem 1. og 2. division.

SK Århus har fået en skidt start på slutspillet med to nederlag, så de har hårdt brug for en sejr mod DHG i weekenden hvis de ikke vil tabe terræn i toppen. Kampen er en del af et trippelarrangement (med basket, håndbold og volley), og det er lidt spændende hvordan det forløber. Hvis det kan medvirke til at øge tilskuerinteressen om volleyballkampen, er det jo netop en af de sidegevinster der kan være ved SK Århus-samarbejdet.

Der er også kommet lidt nyt på SK Århus' volleyballsider, men ikke meget.

Til gengæld har Pete haft gang i kameraet til hjemmekampen imod Aalborg HIK, så der igen er videoklip til folket. På det punkt er Skovbakkens hjemmeside vel nok landets førende.