Tilbageblik

I det øjeblik en sæson er overstået, indtræder der en underlig form for volleyball-apati. En tæt sæsonafslutning og en sæson i almindelighed er lidt af en kraftudladning, og man kan godt være ret mat bagefter. De fleste hold kender nok til at man trænger til et par ugers pause når sæsonens sidste bold er spillet. Sådan er det desværre også med bloggen og lysten til at skrive, ikke mindst når afslutningen ikke blev som håbet. Derfor har her været lidt stille.

De seneste sæsoner har for mit holds vedkommende kulmineret med en afgørelse i sidste runde, og denne var ingen undtagelse. Reelt blev nederlaget imod ASV i Århus i tredjesidste runde det mest afgørende, men chancen var der indtil sidste runde, hvor ASV så bare spillede en dag tidligere end os og satte tingene på plads dér.

Ud fra de sidste tre runders spil og resultater er der absolut intet at indvende imod vores nedrykning. Vores indbyrdes kamp synes jeg at de vandt fortjent, og som Flemming West korrekt påpeger på sin blog, spillede vi uinspireret imod Aarhus Volley, hvor vi ellers kunne have skabt fornyet spænding.

Lidt statistik
En af de positive ting set over sæsonen var det antal gange det lykkedes os at tage sæt fra reelt stærkere hold som Marienlyst, Middelfart og Gentofte. Selv om vi tog sæt i 6 ud af de 9 kampe mod disse hold, er det jo ikke meget værd nu. I to af dem (én mod Marienlyst og én mod Gentofte) havde vi en rigtig god chance for at sende kampen ud i et 5. sæt, men mærkeligt nok spillede vi ikke en eneste femsætter i 18 kampe.

Det gjorde ASV i øvrigt heller ikke. Faktisk sluttede 14 af deres 18 kampe 3-0 og de fire sidste altså 3-1. Så har man da ikke spildt for meget tid i hallen i weekenderne. Men måske har ASV i virkeligheden kørt deres sæson smartere. De koncentrerede sig tilsyneladende om deres fire hjemmekampe imod modstandere som de havde en realistisk chance imod (to imod os og to imod Aarhus Volley). De fire kampe vandt de (3-0, 3-1, 3-1 og 3-0). I de 14 øvrige kampe i sæsonen fik de i alt to sæt, heraf ét sæt på udebane i hele sæsonen (vi fik imponerende tre sæt på udebane).

Måske brugte vi i virkeligheden for mange kræfter på at tage et enkelt sæt fra en masse hold...

En tanke
En lille pointe om turneringsstrukturen: Når to hold ligger meget tæt, og der er stor forskel på ude- og hjemmebaneresultater (som der har været for os og ASV), så kan det få stor betydning hvem der har hjemmebane i to af de tre indbyrdes kampe. Når nu ASV kun fik ét sæt på udebane hele sæsonen, kan man da ikke lade være med at spekulere på hvad der var sket hvis de havde haft to udekampe imod os i stedet for to hjemmekampe.

Os selv
Men over en hel sæson er der selvfølgelig utrolig mange andre faktorer der spiller ind, og det ville være tyndt at skyde skylden på strukturen når nu der er så mange andre af de faktorer som vi selv havde indflydelse på.

Overordnet set synes jeg at vores sæson udviklede sig positivt frem til januar. Vi leverede enkelte pinlige indsatser i efteråret, men jeg tror de primært skyldtes at især vores modtagningsspillere havde ganske lidt erfaring fra Elitedivisionen, og at de derfor skulle vænne sig til servepresset.

Efter vores sejr over ASV Århus i januar troede holdet helt sikkert på at vi kunne redde os. Samtidig havde ASV en virkelig skidt periode, men måske kom det til at virke lidt omvendt. Vi faldt lidt i søvn og fokuserede ikke nok på at forberede os målrettet til de afgørende sidste runder. Og de tog åbenbart et skridt frem da det gjaldt allermest.

Det bliver ikke til mere end denne overfladisk analyse her. Jörgen har skrevet et par indlæg om det.

Hvad så?
Ja, hvad så nu? For holdet står den på 1. division, og naturligvis er forberedelserne allerede i gang på de indre linjer. Det vender jeg selvfølgelig tilbage til.