tirsdag, februar 05, 2008

Spillefri weekend

Oven på en spillefri weekend kan man jo passende komme med et par banale betragtninger ud fra stillingen i vores række.
  • Vi rykkede forbi ASV, som fik tæv i Marienlyst. Vi er nu to sæt foran, men hvis begge hold fortsætter med at tabe, er det ligemeget, for så er det stadig den indbyrdes kamp der bliver afgørende.
  • Hverken vi eller ASV får noget forærende lige nu, for de øvrige hold har masser at spille for efter denne weekend.
  • Marienlyst ser godt nok ud til at cruise hjem på førstepladsen, men de er vist for gode til at forære noget væk.
  • Gentofte og Middelfart ser nu mest ud til at kæmpe med hinanden om andenpladsen og hjemmebanefordel i en indbyrdes semifinale.
  • Aalborg HIK fik genoplivet deres sæson med to rigtig gode sejre. De ligger a point med Aarhus Volley i kamp om formentlig at møde Marienlyst i semien, og her ser kampen på torsdag jo meget afgørende ud. HIK har klart den bedste sætscore, hvis det skulle komme så vidt.

Undskyld et lidt tandløst indlæg. Jeg ville ønske at det var mere som damevolley, hvor der jo virkelig bliver gået til de verbale makroner.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvorfor - de der damebloggs er jo bare debat for debattens skyld og intet indhold set i forhold volleyball - ok det er ret underholdende og totalt grinagtigt men meget andet er det vist heller ikke og ikke specielt noget at være misundeligt på. Og ellers må du jo til at være lidt mere skarp/provokerende når du skriver så kan det være der sker noget her :-)

Kasper sagde ...

Jeg tror det hedder sarkasme. Men det kan jeg åbenbart heller ikke finde ud af.