torsdag, februar 21, 2008

Fem runder igen

For os er der fem runder igen, og det er nu turboen skal sættes til. Vi har snakket meget om at hver eneste kamp er en chance for at tage et afgørende forspring til ASV, og at vi ikke må fokusere ensidigt på kampen derovre 8. marts.

ASV mangler en kamp mere end os, og den er mod Middelfart, men ellers mangler vi de samme modstandere og altså hinanden.

Det starter lørdag i Aalborg. Jeg var ikke med i den første tur til Aalborg og kan derfor kun huske sejren over dem i Hvidovre. Men vi spillede vist skrækkeligt deroppe, så vi har en opgave med at bevise at vores sejr ikke var tilfældig.

Omvendt må man sige at de er godt kørende, og de har i denne sæson præsteret langt bedre på hjemmebane. De meldinger jeg hører, tyder på at Aarhus Volley mere eller mindre har kastet håndklædet i ringen med hensyn til at nå fjerdepladsen, men HIK vil jo nok gerne have tingene på plads med det samme, så jeg forestiller mig at de kommer med fuldt tryk.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Kasper!

Ja jeg tror da også HIK gerne vil sikre sig deres plads i semifinalen, men er den ikke allerede det...

Alle rygter går på at SK (som sædvanlig) har trukket stikket ud nu da de ikke længere kan nå semifinalen, og at de skulle have fritstillet alle deres udlændinge! og sidste nye er at de også allerede skulle være rejst med undtagelse af den nye libero og deres beachvolley verdensmester...

Ikke her et ord om moral og etik men det kommer sikkert på min egen blok en af de første dage :-)

MVH
Flemming West