Uden at tage alt for meget stilling vil jeg forsøge at nuancere lidt, blandt andet ud fra erfaringerne med mit eget hold.
Williams indlæg tager jo udgangspunkt i kvindernes elitedivision, hvor de syv øverste hold i denne sæson har været meget jævnbyrdige. Samtidig har der været en fornemmelse af at niveauet og ikke mindst ambitionsniveauet i 1. division er ret lavt. Det er nok primært disse to faktorer der naturligt nok får de syv hold til at fornemme en uretfærdighed i strukturen. Nemlig at et af dem skal rykke ned og blive erstattet af et hold som måske både med hensyn til det spillemæssige niveau og elitekulturen er et stykke efter.
Men jeg tror det er vigtigt at adskille niveauet og kulturen. Kvalkampe tager kun hensyn til det spillemæssige niveau og er jo også kun et øjebliksbillede af niveauet i slutningen af sæsonen. Et af problemerne med dem er at det kan være en vældig stor fordel at have spillet i elitedivisionen i forhold til at have spillet i 1. division, og at kvalkampe derfor kan favorisere holdet der kommer oppefra. Det er i hvert fald min egen erfaring.
For eksempel har jeg en klar fornemmelse af at mit eget hold er blevet skærpet kraftigt igennem denne sæson. Hvis vi havde ligget i 1. division med samme trup, havde vi givetvis ligget i toppen, men det er min påstand at vi havde været væsentligt svagere nu, simpelthen fordi vi ikke havde fået samme modstand i kampene.
Det er også et af de positive argumenter for den nye turneringsstruktur (i forhold til den tidligere med en halv sæsons grundspil og en halv sæsons elitekval), nemlig at et hold får en hel sæson til at omstille sig til spillet i eliten. Vi har jo i den grad været elevatorhold tidligere, og de ni kampe vi har haft i eliten om efteråret, har for os aldrig været nok til BÅDE at vænne os til tempoet og nå at vinde tilstrækkelig mange kampe til at komme med i slutspillet.
Så jeg mener faktisk at det kan være svært at forudsige hvordan et hold og en klub "reagerer" på at rykke op i eliten i denne nye struktur. Og at det under alle omstændigheder kan være udviklende for spillerne at få denne hele sæson i eliten.
I herrernes elitedivision er der i denne sæson kun syv hold og derfor kun én nedrykker. Til gengæld må man sige at der har været en mere tydelig forskel på top og bund end hos kvinderne, og ASV og Hvidovre kan nok ikke med samme ret som nogle af de nedrykningstruede kvindehold hævde at de "hører til" i den bedste række. Men fornemmelsen omkring 1. division er til gengæld den samme, nemlig at det er svært at få øje på ambitiøse hold der vil kunne gå ind og skabe ravage i eliten.
Holte og Ikast/SKF ligger til oprykningen lige nu, og det bliver da spændende hvordan et ungt hold som Ikast/SKF reagerer på en plads i den bedste række. Kan de etablere et elitemiljø og etablere sig i rækken? Måske ikke, men de unge spillere vil i hvert fald lære noget og få en fornemmelse af hvad det kræver at spille på det niveau.
I øvrigt er der vist ikke så mange unge spillere på de hold der kæmper om oprykning i kvindernes 1. division, så der er det muligvis slet ikke noget argument.
Nu er det måske tid til at prøve at sammenfatte det ovenstående vrøvl til nogle lidt kortere pointer:
- Jeg er sådan set enig i at to direkte nedrykkere er meget i en række med otte hold. Før år 2000 mindede turneringssystemet om det nuværende. Her var der bare kun én direkte nedrykker og kvalkampe mellem nr. 7 i eliten og nr. 2 i 1. division.
- Kvalkampe er ikke nødvendigvis den retfærdige måde at gøre tingene på. Efter min mening vil de have en tendens til at favorisere det hold der har ligget i eliten.
- Hvis man synes at elitekultur er mere afgørende end det aktuelle niveau, vil den oplagte løsning ikke være kvalkampe, men i stedet den model som også har været omtalt flere steder, nemlig at elitedivisionen i højere grad bliver en række hvor man skal søge om optagelse og opfylde en række kriterier omkring organisation, økonomi mv.
- Det egentlige problem som William adresserer, er vel også fraværet af stærke og ambitiøse hold i 1. division. Den dag vi har en stærkere 1. division med en række hold som brænder for at komme op og etablere sig i eliten, er problemet mindre.
- Turneringsstruktur er en kompleks ting, hvor det som gav god mening for et par år siden, måske giver dårlig mening nu. Eller omvendt. Og det som giver mening hos kvinderne, gør det måske ikke hos mændene. Eller omvendt.
4 kommentarer:
Hej Kaster,
Godt indlæg.
Jeg har dog to pointer du ikke er inde på.
For det første er jeg sikker på at det betyder ekstremt meget at der kun rykkes 1 hold ud af herrernes række i år.
Hvis det feks var givet at både Hvidovre og Asv skulle rykke ud så ville det formentlig også gøre mere ondt.
Men min vigigste pointe er at turneringsstrukturen er problematisk i forhold til nedrykningsmodellen.
Årsagen er som du også skriver at et hold i eliten udvikler sig utrolig meget i løbet af en sæson.
Problemet er simpelthen at hvis et hold rykker op i eliten, og træner igennem i efteråret og så måske virkelig har rykket i niveay i februar så er det allerede for sent og uanset hvor god man er i de sidste par kampe så rykker man ned i 1 division igen.
Hvis jeg ikke husker meget galt har man i fodbold haft et system hvor man fik halveret sine point efter vinterpausen. Det kan jo ikke lade sig direkte gøre fordi vi har et 3holds system, men man kunne halvere pointene efter første runde (7kampe), hvorved at alle holdene vil få lidt mere tid til at etablere sig og de første par kampe i en sæson ikke får helt lige så store konsekvenser.
mvh
William
Ja, nu kan turneringsstruktur jo også blive for indviklet, og det tror jeg måske at det bliver hvis vi skal til at halvere point midt i sæsonen.
I superligaen i fodbold skete det vist også i forbindelse med at man ombrød turneringen og gik til en form for slutspil.
Og jeg vil da minde om at et af de vigtige elementer i den nye turneringsstruktur har været at undgå ombrydningen midt i sæsonen, som har været problematisk for både klubber og turneringsledelse.
I øvrigt: Der hvor jeg vil give dig ret, er at jeg tror det ville gavne elitekulturen i min klub enormt hvis vi overlever i eliten i år og altså får længere tid til at etablere den.
Hvis vi skulle rykke ned i år, kan vi ikke indvende så meget (og det er måske også derfor det ikke vil "gøre så ondt", som du skriver). Vi træner tre gange om ugen, så det er nok svært at hævde at vi har en decideret elitekultur, men jeg vil tro at vi alligevel er længere fremme end de fleste hold i 1. division.
Og jeg tilføjer lige endnu mere: Men selv hvis vi rykker ned, er jeg nu sikker på at vi vil blive ved med at træne tre gange om ugen, og formentlig kan vi også holde sammen på truppen med udsigten til at kunne rykke op året efter.
Jeg synes ikke det behøver smadre en klub at rykke ned.
Send en kommentar