Fredag aften var vi oppe imod Ikast/Skelhøje-Frederiks' Kristelige Forening for Unge Mænd. Det skulle vise sig at blive en ret overkommelig opgave, men også en kamp hvor vi viste rigtig gode takter.
Jeg nævnte for nylig at vores bedste blokadespil i denne sæsonen måske havde været i Knallecup i september. Men netop i de to seneste kampe er vi begyndt at dominere nettet på samme måde som vi gjorde i Sverige. Det var særlig tydeligt i perioder af kampen i fredags, hvor Ikast/SKF havde virkelig svært ved at få boldene igennem.
Det lover rigtig godt for elitekvalen, for det kan bringe vores spil op på et helt andet niveau. Vi kunne dog godt have været skarpere i vores modtagning og første-angreb, men der har vi generelt vist gode takter i sæsonen, så det bekymrer mig ikke så meget.
Ikast er da også i deres referat på Volleynet inde på at de blev overmatchet. De sender respekt til Bruncke. Det må primært skyldes hans blokader, for jeg tror han stort set lavede lige så mange point i blokaden som i angrebet. I 1. sæt fik han i hvert fald sat sig i respekt ved at blokere et angreb fra hver af deres to bedste angribere ned på midterlinjen. Centerspillet fik de heller ikke stor succes med. Her dæmmede Jakob og Søren fint op.
Referat på hvk.dk.
Næste opgave er en rigtig vigtig udekamp mod Midtfyns. Den bliver formentlig vanskeligere, men det er en mulighed for at hægte endnu en modstander af, og hvis vi vinder den, vil rækken begynde at ligne et opgør mellem Spentrup og os.
søndag, januar 28, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar