mandag, januar 15, 2007

Grøndal EV - Hvidovre 1-3 (17-25, 25-22, 16-25, 16-25)

Søndag startede elitekvalen, og det blev til en ret klar sejr over Grøndal EV. For at tage det gode og det dårlige ved kampen, set fra vores synspunkt...

Det gode: Det var en lettelse at vinde i Hillerødgade, hvor jeg kan komme i tanke om mindst to rigtig irriterende nederlag (et helt tilbage i 2001 og ét sidste år). Vi er nu godt i gang med to point på kontoen. Vi fik desuden vist at vi har niveau til at blokere sådan en kamp hjem på en dag hvor sideout-spillet godt kunne have været et niveau bedre.

Det dårlige: Vi burde ikke have smidt et sæt imod et Grøndal-hold på dette niveau. De manglede de spillere som jeg havde nævnt som forstærkninger på deres hold i efteråret (bl.a. Mayland og David Harajchi), og vi var klart stærkere ved nettet. Taktisk mangler vi en større forståelse for hvornår der skal trykkes 100 procent til med stor risiko, og hvornår vi skal skrue lidt ned og spille sikkert (her var det sidstnævnte), og jeg mener det koster os 2. sæt.

Update: Glemte et link til mit referat på hvk.dk.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vi havde fornøjelsen af at spille mod David tidligere på dagen.
Forstærkning eller ej ved jeg ikke?!? ;)
-Og STORT tillykke med den lille!

Kasper sagde ...

Skrev jeg forstærkning? Jeg mente forstrækning.