I referaterne fra vores udekamp mod Spentrup havde Tim fra mit hold og deres Steffen Bertelsen en lille ordveksling på Volleynet om det fortjente i at Spentrup lå til oprykning.
En temmelig ufrugtbar diskussion. Tim tog udgangspunkt i sin egen subjektive vurdering af retfærdighed, og Steffen tog udgangspunkt i stillingen. Ingen af tingene er særligt lette at diskutere, så det kom der ikke så meget mere ud af. Det her er et forsøg på at opkvalificere diskussionen.
"Tabellen lyver aldrig," blev der blandt andet sagt. Tja, jeg mener nu ikke at tabellen altid fortæller hele sandheden, og jeg har et eksempel med udgangspunkt i boldscoren i denne elitekvalifikation.
Jeg bemærkede efter vores første fire kampe at vi endnu ikke havde fået mindre end 22 point i et sæt. Til gengæld havde modstanderne ikke fået mere end 20 i nogen af de sæt vi havde vundet. Med andre ord: Hvis modstanderne kom over 20 point, vandt de sættet. Billedet blev lidt mindre klart i resten af kampene, men der tegner sig stadig et klart billede af at vi var dårlige til de tætte sæt.
Her er statistikken fra vores 29 sæt i elitekvalifikationen.
20 vundne sæt
25-17
25-16
25-16
25-14
25-17
25-18
25-20
25-18
25-22
25-23
25-17
25-21
25-18
25-14
25-19
25-23
25-19
25-20
25-20
25-17
9 tabte sæt
22-25
24-26
23-25
24-26
22-25
22-25
25-27
23-25
23-25
Alt i alt giver det en nydelig boldscore på +110 bolde, men en sætmæssigt og pointmæssigt meget dårlig udnyttelse... (Midtfyns slutter i øvrigt på +43 bolde og Spentrup på +10.)
Efter de fire første runder (hvor Spentrup var fire point foran os) havde vi således en langt bedre boldscore end dem, men det fortalte tabellen jo ikke. Så mere præcist mente Steffen nok at "tabellen bestemmer altid" eller måske endda "tabellen har altid ret (selv når den lyver)". I så fald kan vi i hvert fald ikke være uenige.
I fodbold kan et hold jo også vinde 6-0 hver anden uge og tabe 1-0 hver anden uge. Det gør dem kun til et midterhold, hvorimod det hold der vinder 1-0 hver uge, er tophold. Og det er svært at sige at det er ufortjent, for det gælder jo om at vinde. Derfor er "fortjent" bare en svær ting at diskutere i sport.
I volleyball er netop det at kunne vinde de tætte sæt og kampe jo en yderst vigtig del af spillet. Derfor kan man ikke uden videre bruge ovenstående tal som et argument for at det er "fortjent" at vi rykker op. Men hvis vi ikke var rykket op, havde jeg i hvert fald helt sikkert følt (med udgangspunkt i ovenstående) at vi havde forspildt en god chance.
Det samme føler både Spentrup og Midtfyns helt sikkert nu, selv om de ikke har boldscoren på deres side. Så når vi alligevel rykker op, er det vel bare et udtryk for at det store karmaregnskab altid går op i sidste ende.
tirsdag, marts 27, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Først tillykke med oprykningen. Som jeg skrev i forbindelse med jeres sejr over os: "Hvis vi taber de to kampe og i vinder begge to og dermed rykker op, så er det sq fortjent!" Det skete og det er derfor helt fortjent at i rykker op.
Spørgsmålet om retfærdigheden i at vi lå til oprykning efter 6 kampe vil jeg dog stadig have lov til at forsvare. Det står naturligvis klart her efter alle kampene er spillet, at det er Hvidovre der har fortjent at rykke op. Men at sige at i havde fortjent det mere end os efter de første 6 kampe kan jeg ikke se nogen som helst mening i. Også selvom det var en subjektiv vurdering fra Tims side. Mit argument med at "tabellen aldrig lyver" skal ikke kun ses som en objektiv målepind for de to holds præstationer. Min pointe var, at vi havde mødt de samme hold i de samme haller, men med flere sejre til os. At sige, at vi så ikke har fortjent at rykke op synes jeg faktisk ikke var ret fair. Derfor reagerede jeg måske lidt surt. Men det er også ligegyldigt nu. I har fortjent jeres oprykning. Vi havde ikke bredden til at miste 4 dygtige spillere i starten af sæsonen. (Jan Dahl, Jesper Landbo, Stefan Pedersen, Mikkel Fønskov) Held og lykke næste sæson.
Jeg blev en smule overrasket over at læse Tims indlæg. Hvordan kan man fortjene at rykke op, hvis der er andre hold i samme række som har flere point? Reglerne er vel de samme for alle hold, om man så laver servesser og tremetersmash, eller ballonserver og blokoutsmash gør vel ikke det ene hold mere kvalificeret end det andet-? Når jeg ser volley, synes jeg det værste er hold som forsøger en masse de ikke magter med fejlniveau tilfølje. Så hellere lidt fedtspilleri eller omtanke som man kunne fristes at kalde det.
Tillykke med oprykningen - sikkert fortjent. Til Steffen: I kommer sikkert tilbage, når I kan stille hold igen :-)
Jeg giver jer grundlæggende ret.
Det gælder om at få flest point (og sekundært den bedste sætscore). Det havde Spentrup på det pågældende tidspunkt, og så er der ikke så meget at sige til det.
Jeg vil ikke stå til regnskab for hvad Tim har skrevet, men han tog måske tråden lidt op fra min afsluttende kommentar i kampreferatet fra vores kamp i Spentrup, der mest var ment som drilleri:
http://www.hvk.dk/kmp_detail.asp?kmp_id=637
Jeg synes bare at boldscoren illustrerer at vi egentlig har været ret stærke hele vejen igennem, bare ikke i afslutningen på de vigtige sæt i de første kampe mod Midtfyns og Spentrup. Måske forklarer det hvorfor vi havde en fornemmelse af at vi havde "fortjent" at ligge højere op.
Bygones.
Send en kommentar