Vores fokus i de seneste uger har ligget en hel del på andres kampe fordi vi som bekendt ikke kunne afgøre tingene selv. Men søndag (tre dage efter Midtfyns 3-1-sejr i Spentrup, én dag efter deres 3-2-sejr i Grøndal) skulle vi til at fokusere på os selv og vores eget spil.
Alligevel krøb tankerne jo allerede frem mod den afgørende oprykningskamp mod Midtfyns en uge senere. Problemet var bare at den kamp ikke ville blive en oprykningskamp for os hvis vi ikke tog os sammen og slog Ikast/SKF.
Det gjorde vi så også. Det blev dog en langt tættere kamp end derovre. Efter min mening var det primært deres fortjeneste. De lod sig ikke presse i samme grad af vores server, og dermed fik vi heller aldrig rigtig kontrolleret deres angrebsspil med blokaderne.
I 1. sæt så det egentlig godt ud, men vi fik en dårlig periode, som kostede sættet. Derefter synes jeg ikke der var den store tvivl. I 3. sæt var cifrene tætte, men det var kun en slutspurt fra Ikast/SKF der var ved at gøre det spændende.
Mere referat på hvk.dk.
Jeg vil prøve at undgå at tale den kommende weekends kamp ihjel på forhånd. Vi skal vinde 3-0 eller 3-1 for at rykke op, og psykologisk er det måske en bedre situation end sidste år, hvor vi bare skulle have ét sæt. Nu må vi til angreb. Vi kan ikke bruge uafgjort til noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar