Som jeg også har skrevet på hvk.dk, er volleyball et mærkeligt spil, og nogle gange skal man nærmest være psykolog for at forstå hvorfor kampe bliver vundet og tabt.
Personlig mener jeg jo at vi har et stærkere hold end Spentrup, og at denne kamp i hvert fald antydede det kraftigt. Men alligevel tabte vi jo for få uger siden til dem, og vi skal stadig bruge hjælp og held og yderligere et par gode resultater for at rykke op.
Nå, men jeg føler at årsagen til vores to nederlag i denne kvalifikation til dels skal findes i nogle mentale ting. En af sportens største klicheer er at man ikke må undervurdere modstanderen. Men det er faktisk en endnu større synd at undervurdere sig selv, og det mener jeg at vi har gjort os skyldige i.
Vi har haft det utrolig svært i modgang og meget hurtigt mistet troen på os selv, selv om vi gang på gang har vist at vi kan spille pissegodt. Den ydmyge indstilling holder ikke en skid hvis man vil dyrke elitesport, og det var måske det der fik mig til at skrive et lidt skarpt forord til Spentrup-kampen.
Alt det ovenstående er efterrationaliseringer. Jeg var ikke 100 procent bevidst om det da jeg skrev de hårde ord. Det var mest gas, og det tror jeg at de fleste fra Spentrup kender mig godt nok til at vide. Vi har en super rivalisering som har stået på i mange år, og der har aldrig været dårlig stemning mellem holdene.
Som et tillæg til ovenstående psykologiske ævl mener jeg faktisk at en af Spentrups største styrker altid har været at de har været meget bevidste om deres egne stærke og svage sider. Derfor er de ikke så lette at ryste mentalt.
Men det lykkedes vist i lørdags.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar