torsdag, marts 10, 2005

Weekend i sofaen

Efter fire veloverståede sejre i træk kan vi i denne weekend læne os tilbage mens forfølgerne taber point på stribe.

PVC tager formentlig en overnatning i det mørke, for de spiller lørdag mod Spentrup og søndag mod Randers. Spentrup har også et hårdt program, for de skal til Amager om søndagen efter ovennævnte kamp. Jeg forudsiger derfor at det må blive til pointtab til en eller flere af vores tre konkurrenter til oprykningen.

Derudover er det egentlig nogle vanskelige kampe at spå om. Jeg ved ikke hvor brændende PVC ønsker en oprykning. På en måde ville det være underligt at rykke op med et hold hvor de to klart største profiler er folk som for længst har skruet ned for ambitionsniveauet.

Jeg er mere sikker på at både Amager og Spentrup ønsker oprykningen. Men taberen af deres opgør søndag vil være på (mindst) tre nederlag og kan dermed formentlig ikke tåle at tabe flere kampe.

Mere efter weekenden.

Ingen kommentarer: