søndag, november 07, 2004

Øjne der ser

Har fundet en lille artikel i Randers Amtsavis om Spentrup, delvist med udgangspunkt i deres nederlag imod os.

Og så har jo Hvidovre Avis jo været flinke til at trykke vores version af kampen.

Det er egentlig sjovt hvordan den samme kamp kan udlægges vidt forskelligt i to lejre: "Vi har fuldstændig kontrol over kampen, men så bliver vi lidt nervøse og taber." Eller "Vi spiller slet ikke op til det vi kan i starten, men da først vi kommer i gang, kan de andre slet ikke følge med."

Det er ikke engang så grelt i det her tilfælde, men jeg fik samme tanke efter vores pokalkamp i Aalborg, hvor vi selv syntes at vi spillede to pinlige sæt og et enkelt rimelig godt. Men bagefter kunne vi så læse at det faktisk ikke handlede om vores indsats, men kun var fordi HIK mistede koncentrationen og skiftede lidt for meget ud at vi fik over 12.

Ingen kommentarer: