(Cifrene opdateret. De var åbenbart ikke så slemme som jeg huskede dem.)
Nå, men så kom nederlaget, og det skulle selvfølgelig være mod Amager. Sundbyøsterhallen er ikke en hal jeg har specielt gode minder fra, og nu har den endda fået et nyt volleyballfjendtligt gulv. Hurra.
Først og fremmest: Det er helt i orden at tabe til Amager når de spiller som de spillede. For mig er det langt mere overraskende at Amager, med det hold og de spillere de har, har tabt fem kampe i efteråret, end at de slog os søndag. De burde kunne ligge i toppen, og hvorfor de ikke gør det, må de jo selv rode lidt med. Men jeg kan læse ud af dette morsomme referat at vi har givet dem en god jul. Den får ikke for lidt.
For det andet: Det bekymrende er altså ikke så meget selve nederlaget (og i stillingen ser det stadig fint ud), men måden det skete på. Vi var stort set fuldstændig ude af stand til at vinde et angreb, og det må jeg jo nok selv tage en stor del af skylden for. Og så havde vi ikke på nogen måde held til at vende kampens momentum og stemningen på holdet med vores indskiftninger, som vi ellers har været gode til.
Jeg føler at vi i de fleste kampe har haft et ekstra gear, som vi ikke har haft brug for. I denne kamp fandt vi det heller ikke, men gik nok i stedet et gear ned da vi havde brug for at gå det gear op. Så der er lidt at arbejde med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar