Beachvolley - svært at blive klog på

Jeg har af og til lidt svært ved at blive klog på beachvolley. Martin Henningsen og jeg er begge fornuftige volleyballspillere, som da nok burde kunne gå ud og vinde sådan en smule divisionsrække på Ishøj Strand uden så meget som at have trænet sammen.

Helt så smertefrit gik det ikke, og faktisk måtte vi tage til takke med en overordentlig sekundær placering.

Det er ikke første gang jeg må indse at beachvolley må anerkendes som en selvstændig sport, hvor det ganske vist kan være en fordel at have trænet nogle af teknikkerne i søstersporten volleyball, men hvor de som gør en indsats for at dygtiggøre sig i netop denne selvstændige sport, på magisk vis bliver bedre til at kontrollere for eksempel vinden.

Det er hårdt at gå ud og tabe kampe til folk som man ved at man teknisk og taktisk burde have alle forudsætninger for at slå.

Jeg må dog sige at med min "sædvanlige" makker Jakob Due Jakobsen (giver vores to stævner på to år mig ret til at kalde ham det?) synes jeg egentlig at jeg har opnået en form for samspil og forståelse som gør at vi har kunnet præstere acceptable resultater uden den helt store træningsindsats. Med Martin, som på alle måder er en fremragende volleyballspiller, lykkedes det slet ikke. Så træning er nok alligevel nøgleordet hvis man har svært ved at leve med sine egne præstationer.

Heldigvis er der mange andre ting end præstationer der kan lokke en på stranden. For eksempel at der er tid til at få sol i ansigtet, se en masse bold, hilse på en masse volleyballvenner og vinde en kamp en gang imellem. Så jeg vender jo nok tilbage, men det ser ikke ud til at det bliver i denne sæson.