Vi er rykket ned.
Det skete allerede tirsdag da ASV slog Aarhus Volley 3-0. Jeg var ikke ligefrem chokeret over resultatet efter at have mødt begge hold inden for de seneste uger.
Ikke desto mindre var stemningen på vores hold jo nok lidt præget af at vi ikke længere kunne redde livet. Jeg kan jo ikke sige hvordan kampen var gået hvis vi havde haft mere at spille for, men faktisk tror jeg ikke det var gået så meget anderledes. Middelfart virkede tændte og koncentrerede, og de spillede et ret imponerende angrebsspil, som jeg ikke kan huske at have set bedre hos nogen af vores modstandere i denne sæson.
Men eftersom der var niveauforskel og ingenting på spil var der ikke meget nerve i kampen, og derfor er den heller ikke værd at skrive så meget om. Jeg synes ikke indsatsen var så slem som vi fik gjort den til i klublokalet bagefter. I Fyens Stiftstidende hævder Jacob Petersen endda at Middelfart selv stod for 62 ud af deres 75 point. Den vil jeg måske betvivle en smule, for jeg har på fornemmelsen at vi må have lavet omkring 13 servefejl, og nogle fejl i angrebet var der da også...
Referat på hvk.dk.
Jeg vender tilbage med sæsonevaluering og forskellige perspektiveringer der forhåbentlig rækker lidt længere end til Hvidovre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Hej Kasper
Som en af de HIK spillere der nu skal se frem til semi-finale mod netop Middelfart er jeg jo lidt nysgerrig i forhold til hvilket hold de stillede med.
Var Joe Carusso med igen. Så at han havde brækket noget i hånden, og var ikke sikker på om han var ude resten af sæsonen.
Mvh Morten Ø. Nielsen, Aalborg HIK
Hej Morten
Middelfart var i stærkeste opstilling. Joe Caruso var med og spillede rigtig godt.
Tillykke med jeres flotte stime.
Kasper
Kom igen Kasper.
Det har været spændende at følge jeres fight iår.
Jeg håber i kommer fra baghjul i 2009 og at i har mod på at fortsætte med at bygge noget op.
Iøvrigt tak for nyheden på volleynet. Jeg bryder mig ikke om at skrive om os selv udover på min egen blog, så det var pænt af dig at lægge en nyhed ud, som også viste at du har fulgt godt med!
MVH
Olafsen
Hej Martin
Det har også været (og er stadig) spændende at følge jer.
Jeg er meget imponeret over din opdateringsfrekvens på Ovolley.
Jeg vil tro at vi har gode muligheder for at etablere os som elevatorhold, selv om elevatoren nu kun kører hvert år i stedet for hvert halve...
Kasper
Hej Kasper!
Jeg skal i bruge det til ret meget som Morten fra HIK skal, men vil alligevel godt vide lidt om hvem i spillede med som hæver, dig eller Jonas? Jeg har jo fulgt jer tæt de seneste uger og har undret mig lidt (måske endda meget) over at i har skiftet så meget...
MVH - Flemming West, ASV Århus
Hej Flemming
Jonas spillede 1. sæt, jeg spillede 2. sæt, og 3. delte vi. Med hensyn til udskiftninger behandlede vi vel nærmest dette som en træningskamp.
Som jeg vist tidligere har nævnt(men det kan være jeg kommer nærmere ind på det i et indlæg), har det i denne sæson været lidt svært at gennemskue hvem af os der fungerede bedst med holdet hvornår.
Jeg synes at Jonas og jeg er ret jævnbyrdige, og der er i hvert fald ikke nogen mystiske årsager til at vi har skiftedes meget. Det beror udelukkende på vores træners vurdering af hvad der var bedst på det givne tidspunkt. Jeg er sikker på at Jörgen er åben over for at diskutere det, hvis du har noget input. Nu er det jo omkostningsfrit at give gode råd!
Hej igen!
Enig omkring jeres niveau, i ligger tæt og jeg forstår at det til tider kan være svært at finde ud af hvem der skal spille hvornår.
Det var slet ikke fordi at jeg ville diskuttere og eller komme med forslag nej slet ikke, og jeg er sikker på at Jørgen har haft en plan, det viljeg slet ikke betvivle/røre ved, men det undrede mig bare at i fra kampen hos os (ASV) til ugen efter mod SK havde skiftet, det var egentlig bare sådan lidt "undren" og igen undren over at i så prøvede meget lidt i kampen mod SK set fra (tilskuerpladsen hvor jeg sad) men lad nu det ligge...
MVH - Flemming West
Hej Kasper
Opdatereing er en naturlig konsekvens af at arbejde med volleyball på fuld tid. Der er mere jeg har behov for at reflektere over og mere som jeg jeg derfor ønsker at kommunikerer til mig selv som andre.
Bloggen er mit eget projekt og mest for min egen skyld, men når flere ønsker at tage del i det bliver der jo også en mission med at give et indblik i vores mission og projekt.
Send en kommentar