Crunch time

Med et moderne sportslangudtryk lånt fra Martin Olafsen lægger jeg op til en meget afgørende kamp for vores sæson i eliten. Vi møder ASV i Århus på lørdag kl. 14.

Siden 13. januar, da vi slog ASV 3-0, har denne kamp luret i horisonten som den sandsynlige afgørelse for begge hold. Jörgen har gang på gang prøvet at overbevise os om at der var mange andre kampe hvor vi kunne tage to point. Det er måske også rigtigt, men det er altså desværre ikke lykkedes. Det er det på den anden side heller ikke for ASV, som faktisk ikke har fået et sæt i 2008.

Derfor står vi nu i en situation hvor de to hold, helt lige på point, skal op imod hinanden i en direkte kamp om overlevelsen. Det er svært at se den på andre måder. Og da stort set alt andet i rækken er faldet på plads, er det også et af de eneste spændingsmomenter i de sidste uger af grundspillet.

Vi har opbygget en sætscore som er en del bedre end ASV's, og det har da en betydning, men ikke noget vi kan bruge når vi går på banen lørdag. Man må sige at hvis vi vinder, ser det sort ud for ASV fordi de så skal hente fire point eller to point og adskillige sæt. Hvis vi taber, har vi en bedre mulighed for at redde det ved at tage to point mere end ASV i de sidste to runder. Men det er ikke en situation der er behagelig at tænke på.

Begge hold møder Middelfart og Aarhus Volley i de to sidste kampe, og med udviklingen her i foråret ser Aarhus Volley ud til at være den bedste mulighed for sejr.

Jörgen spiller behændigt favoritrollen over til ASV. Jeg synes heller ikke vores udebaneform og generelle stabilitet giver anledning til uforbeholden optimisme. Men i forhold til modstanderen har vores udvikling igennem sæsonen nok været positiv. Dog ser ASV ud til at have spillet mange tætte sæt i deres seneste kampe. De frygter os helt sikkert ikke, men det er alligevel spændende at se hvordan de vil reagere i modgang efter deres lange 0-3-nederlagsstime.

I hvert fald er der meget på spil. Vinderen står med en unik mulighed for at etablere sig i den bedste række. Som det har været nævnt i turneringsstruktur-debatten, er man formentlig på mange måder bedre rustet til den kommende sæson end oprykkerne og kan begynde at fokusere mere langsigtet på at skabe et elitehold og en elitekultur.