De hæfter sig begge ved deres dårlige modtagninger og afgørelsen, hvor de mener at være blevet bortdømt to gange. Det første er jo sandt. Vi fik ganske mange point direkte på vores serv og gav omvendt kun et par stykker væk på direkte modtagningsfejl.
Med hensyn til afgørelsen var der bestemt en enkelt dommerfejl, og det er jo altid irriterende når man føler at det kunne have ændret udfaldet. Jeg er nu ikke sikker på at de har ret med hensyn til netberøringen på deres sætbold. Og så mener jeg egentlig at det er vores skyld at de overhovedet kommer med i 4. sæt efter at vi fører med 17-11 og 18-12. Vi har helt klart en opgave med at blive ved med at spille vores spil sidst i de tætte sæt.
Jörgen har også skrevet om kampen.
Vores sidste opgave før jul bliver Marienlyst. Vi møder dem for anden gang på hjemmebane, og første gang blev vi det første hold der tog sæt fra dem. Der er ingen tvivl om at det bliver enormt svært at holde fast i det gode spil, for vi kommer under langt højere pres end mod Aalborg.
For mit eget vedkommende var det min bedste indsats i sæsonen og vel nærmest den eneste kamp i sæsonen hvor jeg føler at vi har spillet bedre med mig på banen end med Jonas. Så må vi se om det får indflydelse på Jörgens taktik.
Og så må jeg da lige omkring Geovan Santos' kommentarer i Fyens Stiftstidende.
Marienlyst er meget mere professionelt, mens Gentofte bare var sådan hygge-hygge.Jeg har en svag fornemmelse af at det ikke stemmer helt overens med selvopfattelsen i Gentofte. Geo er knap nok færdig med at sige at han savner København før han på det nærmeste sætter ild til sin bro. He-he.
Og så er der jo dette citat, som tydeligt viser hans egen professionelle indstilling:
Jeg er meget motiveret, når jeg skal spille en god kamp, men når jeg eksempelvis skal spille mod Hvidovre, er jeg ikke motiveret.Det kunne vi i øvrigt godt se sidst.
2 kommentarer:
Geo's svar overrasker også mig, af flere årsager:
1) Er det virkeligt hans mening?
2) Er det også rigtigt?
3) Er det klogt som du påpeger?
Måske en overivrig fynsk reporter har overreageret, for alle ved jo at Gentofte træner RIGTIGT meget og seriøst? Måske der er mere fokus på tydeligheden i organisatioen i Marienlyst, men kvaliteten i træningen kan være farlig at sammenligne?
Jeg tror heller ikke at man skal tage det alt for personligt hvad folk bliver citeret for i aviser. Jeg synes bare at citaterne var så pudsige at de måtte omtales.
Der KAN vel være sket det at Geo er blevet interviewet på dansk, og at han derfor ikke har kunnet udtrykke sig så nuanceret :)
Send en kommentar