Onsdag aften starter sæsonen med vores udsatte hjemmekamp mod Gentofte. Det bliver skønt endelig at komme i gang. 10. oktober må være klart den seneste turneringsstart jeg har oplevet.
Gentofte stiller med et ungt hold, og de resultater vi har at måle dem på, er en snæver pokalsejr over Ikast/SKF KFUM og to 3-0-nederlag imod et kroatisk hold i Europa Cup. De har selvfølgelig stadig kvalitetsspillere som Jonas Napier, Martin Olesen og Lior Koren, men mangler også erfaring på vigtige positioner og har faktisk mistet fem ud af de syv der vandt DM-finalerne. Så der er ingen tvivl om at de kan presses, og at det er fint at møde dem så tidligt.
Vi kan ikke bruge en ydmyg indstilling til så meget. Vi går efter sejren, men er også spændt på at få testet niveauet i kamp mod et elitedivisionshold for første gang.
onsdag, oktober 10, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar