mandag, oktober 01, 2007

Five Years

I dag er det fem år siden at jeg skrev det første indlæg på denne blog, og i dagens anledning har jeg skrevet et jubilæums-metaindlæg. Faktisk er det bare lidt statistik fra mine første fem år og 493 indlæg:

Antal indlæg per år:
  • 2002: 39
  • 2003: 111
  • 2004: 107
  • 2005: 109
  • 2006: 84
  • 2007: 43
Tallene viser med al tydelighed at jeg er faldet af på den efter nogle stabile år, og det må der naturligvis rettes op på.

Besøg per år (ifølge Chart-counteren):
  • 2003: 10.274
  • 2004: 15.388
  • 2005: 18.305
  • 2006: 22.409
  • 2007: 13.217
Det ser altså ud til at besøgstallet i år får sig et velfortjent nøk nedad efter års fremgang.

Flest besøg på en dag (igen ifølge Chart-counteren):
  1. 179 (10.04.06): Sjovt nok et af mine korteste indlæg, dagen efter at vi smed en sikker oprykning væk ved at tabe 3-0, hjemme mod Spentrup. En lortedag.
  2. 163 (12.12.05): Dagen efter en vist ellers ret betydningsløs elitedivisionskamp mod Marienlyst. Vi tabte 3-0, men uden at få røvfuld.
  3. 159 (30.10.05): Dagen efter en pinlig indsats i en udekamp imod Gentofte, i samme grundspil som ovenstående.
Der begynder at tegne sig et ubehageligt billede af hvad læserne går efter.

Ingen kommentarer: