----------------------------------------------
PVC Lyngby: 8 kampe, 8 point, sætscore -1
Spentrup IF: 7 kampe, 6 point, sætscore -2
Sådan ser det ud før denne weekend, hvor Spentrup skal en tur til Randers, og vi tager imod PVC Lyngby. Umiddelbart ser det jo godt ud, men der kan stadig ske en hel masse.
Mulige udfald af denne weekend:
- Hvis vi slår PVC, og Spentrup taber til Randers, er den hjemme.
- Hvis vi slår PVC, og Spentrup slår Randers, kan Spentrup stadig hente os på sætscoren. Men så skal de også slå Grøndal næste lørdag og slå os om søndagen, måske endda med et vist antal sæt.
- Hvis vi taber til PVC, ligger vi a point med dem, og så bliver næste uge afgørende, hvor PVC møder Grøndal, og vi møder Spentrup.
En sejr over Spentrup kan også vise sig at være nok hvis vi ikke taber for stort til PVC. For eksempel vil et 3-1-nederlag på søndag og en 3-1-sejr imod Spentrup være tilstrækkeligt (og ditto hvis det bliver 2-3 og 3-2).
Men det er alt sammen ret indviklet. Måske kan jeg nå at gøre det lidt klarere lørdag eftermiddag når jeg har resultatet af Randers-Spentrup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar