fredag, marts 17, 2006

Et såret dyr

Weekendens kamp mod Amager er nærmest begyndt at ligne en knald-eller-fald-kamp. Amager har gjort det fint på det seneste og vandt i søndags 3-0 over Spentrup. Nu er de helt med fremme, men et nederlag søndag vil stadig være katastrofalt for dem.

Det vil også være ganske problematisk for os. Hvis vi skulle tabe, vil sejre i de sidste tre kampe formentlig alligevel gøre at vi slutter foran enten PVC eller Amager, afhængig af deres indbyrdes resultat.

Spentrup... det er vist noget med andengradsligninger nu, som Flemming West ville sige.

Mads har skrevet et udmærket referat fra vores Grøndal-kamp. Jeg giver ham ret i at 5. sæt var ren stolpe-ud, og at det reelt var 2. og 3. sæt vi skulle have vundet i stedet for.

Men nu gælder det. Det ville være synd at sige at vi har været på toppen på det seneste. En del skader og sygdom har plaget holdet, men vi er tæt på stærkeste opstilling på søndag. Og såret dyr-metaforen bruger man vist mest når man vil fortælle om nogen at de er ekstra farlige fordi kæmper for overlevelse, eller hvad, Allan?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Lige præcis...

Når man angriber et såret dyr, så kan der ske to ting. Vi går efter at såre det yderligere. Gerne på samme måde som ved vores sidste møde, den sejr husker vi stadig. Det gør I vist også.