torsdag, september 23, 2004

Tre uafgjorte

Ministævnet onsdag aften blev en god demonstration af både vores bundniveau og topniveau. Facit blev tre uafgjorte kampe. En sjældenhed i volleyball, men når man kun spiller to sæt, kan det jo ske.

Mod Grøndal smed vi helt uforståeligt 1. sæt selv om modstanden var til at overse. Vi vandt dog det andet klart.

Amager spillede vi en tæt kamp imod og endte denne gang med at vinde 1. og tabe 2. sæt. Egentlig ikke så tosset fordi vi i denne kamp sparede både Martin Henningsen og mig selv.

Imod Lyngby viste vi at topniveauet er godt. Vi vandt 1. sæt ret sikkert og så længe godt ud i 2. sæt før vi sluttede det hele lidt uheldigt af med en række fejl.

Men om ikke andet var kampen da et bevis på at Lyngby - ligesom Holte - er et hold vi vil kunne bide skeer med i elitedivisionen. Fredag eller lørdag tager jeg et kig på holdene i elitedivisionen og kaster mig ud i en eller anden vag forudsigelse af resultatet.

Ingen kommentarer: