onsdag, december 17, 2003

Interessant hævercomeback

Sent mandag kunne man læse at Marienlysts canadiske hæver Dave Laxdal stopper med omgående virkning på grund af manglende motivation. Det hed sig dog at "vi vil dog allerede fra i dag arbejde hårdt på at finde en løsning..."

Tirsdag kunne Marienlyst så meddele at Søren Hansen er den løsning. De spilder ikke tiden. Det betyder i øvrigt at Marienlyst nu kan tælle fem af spillerne fra den opstilling der vandt DM-finalen for DHG i april. Samtidig bliver kravet om at slå DHG i de to klubbers næste møde så meget mere påtrængende.