Der er dog ét produkt som jeg til enhver tid vil anbefale, endda uden at få en krone for det:
Idrætshøjskolen i Sønderborg, hvor jeg var på et halvt års ophold tilbage midt i 90'erne. Det er et fantastisk sted hvor enhver vil få en oplevelse for livet.Jeg fik desuden min volleyballopdragelse dér hos Kjeld Klintø, som i vore dage har god hjælp af Marieke Brinck.
Skolen har ligesom de fleste højskoler kæmpet med at skaffe elever nok i de senere år. Men de leverer stadig en unik oplevelse. Så hvis du hører om et ungt menneske (gerne en volleyballspiller) der overvejer højskole, kan du roligt anbefale Sønderborg.