mandag, august 18, 2008

Limbo

Når der er gået et stykke tid siden sidst, handler det nok mest om at ASV's trækning fra Elitedivisionen har kastet mit hold ud i et mindre limbo (ikke dansen).

Selv om det sammen med den officielle udmelding stod klart at der som udgangspunkt ikke bliver fyldt op med et ottende hold, kan man vel dårligt bebrejde os at vi kiggede på pladsen og tænkte at den kunne have været vores.

Jeg må sige at det er min holdning at man burde forsøge at fylde landets bedste række op, også selv om det ikke skulle være med Hvidovre. Min klub har officielt opfordret Turneringsstyregruppen til at genoverveje sagen, men indtil videre må vi naturligvis stadig betragte os selv som 1. divisionshold.

Forberedelserne til sæsonen ændrer sig vel heller ikke væsentligt selv hvis vi pludselig skulle få en appelsin i turbanen, men på denne blog har det bare virket mærkeligt for eksempel at skulle forholde sig til styrkeforholdet i 1. division hvis vi pludselig fik at vide at vi alligevel ikke var rykket ned fra Elitedivisionen.

Træningen er kommet ind i en fast gænge, og stævnerne i september er ved at blive planlagt. Truppen begynder også at tage mere form, men kan endnu ikke meldes endeligt ud. Og med beachvolleyfinalerne overstået begynder det vel for alvor at krible hos de fleste for at komme rigtigt i gang.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det virker også helt til grin, hvis Forbundet for 3. gang i træk kører en sæson igennem uden fuld bemanding i eliten.

Det er jo ingen tvivl om at det er den hurtigste og nemmeste løsning turneringsstyregruppen her har valgt, uden at tænke på hvilket sportsligt signal det sender til omverdenen.

Jeg håber da på at Forbundet vil genoverveje sagen.... Der burde være tid nok til at ændre kampprogrammet (turneringsstart den 27. september).

POL

Anonym sagde ...

Og nu er der i håndbold en tilsvarende sag, hvor man vælger Fåborg som oprykker - hvis altså Fredericia går konkurs.

Mikkel

Anonym sagde ...

Hej Kasper

Der må der snart være truffet en afgørelse!?

Tim C.