mandag, august 04, 2008

1. division blev lige lidt mere interessant

Amager VK melder sig ind i 1. division med ansættelsen af Geovan Santos som træner.

Det er en spændende nyhed for rækken, for når Santos "flere gange er blevet kåret som årets spiller i den danske elitedivision" (to, helt præcis), så siger det sig selv at han også vil være blandt profilerne i 1. division.

I sidste sæson lå Amager og kæmpede i den kedelige ende af 1. division, men det her har da potentiale til at vende den kurve.

Hvor stort et scoop det er, vil tiden vise. Jeg kender intet til mandens trænerevner, men hans succes kommer jo nok også til at afhænge af i hvor høj grad han formår at tiltrække folk til en trup som alt andet lige har haft svært ved at hverve afgørende nye spillere.

Spændende uger forude, hvor folk trækker ind i hallerne og mange først nu skal til at beslutte hvad de egentlig vil i den kommende sæson.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

...og måske er elitedivisionen blevet lidt mindre interessant- traditionen tro er der et hold som har måttet trække sig ud af turneringen, nemlig ASV, så der kun er 7 hold.

Kasper sagde ...

Tak for det tip. Læs mere hos ASV (http://asv.webhotel.net/wordpress/), selv om teksten mangler i selve nyheden.

Det er jo altid trist når det sker. Jeg havde hørt rygter om at de manglede spillere, og at Flemming alligevel ikke skulle træne dem.

Det er dog i det mindste en bedre situation end 06 og 07, hvor hhv. Holte og DHG trak sig hhv. 21. september og 11. september. Det giver turneringsledelsen lidt bedre tid til at reagere.

Unknown sagde ...

Nej Nej Nej... Ikke ENDNU en sæson med 7 hold i eliten...?!

PINLIGT!

Ryk dog et hold op og lad 1. division tage skraldet...!

Olafsen

Anonym sagde ...

Ja det er sgu sørgeligt at det nu er blevet normen at der trækkes et elitehold hver sæson.

Er det ikke snart på tide at vi får et transfersystem a'la det svenske så klubberne ved om de har et hold 1/7, istedet for i august/september...

Ingen klubber ønsker at trække et hold, men med systemet vi har idag med rimelig få spillere, hvor man kan vente med at vælge klub helt op til første spillede kamp så er det klart at ting som disse opstår.

øv

/William

Anonym sagde ...

DEt er da skræmmende at ASV ikke kan mønstre en gruppe spillere der kan og vil spille i eliten. Såvidt jeg erindrer så har ASV 2 de seneste par sæsoner haft god succes med en stor gruppe spillere. Hvorfor lader man ikke resten af eliteholdet blive suppleret med spillere fra deres andethold, det kab da godt være det ikke sportsligt er den bedste løsning, men man undgår da at trække holdet og giver spillerne noget erfaring og måske en omgang klø. Bare lige en tanke, men det kan da være man er bange for at blive udmyget i turneringen, men man kan vel kun lærer af at spille i eliten!

Anonym sagde ...

Hovedårsagen er jo nok at de står uden en træner, og det er vel ikke så mærkeligt at der ikke er nogen der ønsker at spille for et elitehold uden en træner. Kvalificerede trænere hænger nok heller ikke på træerne på denne tid af sæsonen. Så hvis der er noget der er skræmmende er det vel den situation dansk volleyball står i, nemlig at der er få (senior?)spillere. Og blandt dem er der endnu færre der ønsker at bruge 4-5 dage om ugen på volley. Skræmmende? måske - men det er vel ikke noget at klandre ASV for.
Incognito

Kasper sagde ...

Det er mere ydmygende at trække sit hold end at få tæv, så jeg er overbevist om at ASV har gjort alt hvad de kan for at få tingene til at hænge sammen.

Jeg er nok mere enig med Incognito i at det bare er svære tider for klubberne.

Også enig med Olafsen i at det er en skidt situation for Elitedivisionen, og jeg forstår ikke beslutningen om ikke at fylde op med et hold fra 1. division.