Vores kamp mod Middelfart er sæsonens hidtil vigtigste. Vi har jo nok hele tiden haft en ide om at vi hørte til i den nederste halvdel, med en chance for at nå op omkring slutspilsstregen. Nu møder vi så et af de andre hold der at dømme efter deres resultater hører til i samme lag.
Jeg så ikke engang Middelfarts tv-kamp onsdag, så jeg vil ikke kaste mig ud i begavede analyser af deres spil. Men kendsgerningen er at de har mange unge spillere og et par udlændinge, og at den cocktail ikke har kastet imponerende resultater af sig endnu.
Faktisk har de hele seks gange i denne sæson ikke fået over 15 point i et sæt (til 25), og det tyder jo på at de kan have problemer med at holde niveau. Deres træner, Jacob Bech Petersen, sagde til Fyens Stiftstidende i torsdags om os: "Det er et af de hold, som vi skal vinde over for at ende i top seks."
Det har han jo nok ret i, men vi kunne lige så godt bruge citatet om Middelfart. Derfor er kampen så vigtig.
lørdag, oktober 23, 2004
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar