mandag, oktober 04, 2004

Hvidovre - SK Århus 1-3 (25-19, 19-25, 23-25, 22-25)

Umiddelbart lyder det jo meget tilforladeligt at tabe en tæt 3-1'er til danmarksmestrene. Men følelsen bagefter var nok nærmere at det her var en kamp vi kunne have vundet.

SK Århus var uden Lars Hoppe og var midt i 3. sæt så uheldige at få nordmanden Geir Eithun skadet. Derefter stod vi faktisk i en situation hvor deres styrke på kanterne var til at overse. Det var vores chance for at vinde kampen, men vi greb den aldrig.

Tværtimod viste vi vores bedste spil i 1. sæt og starten af 2. sæt. I den periode lå vi på det absolutte topniveau, ikke mindst i serv og angreb. Men ved 17-12 til os i 2. sæt vendte kampen. SK Århus fangede os i et par opstillinger (i træk) med gode server og velplacerede blokader og vandt 25-19.

I resten af kampen nåede vores spil aldrig op på det høje, stabile niveau fra starten af kampen. Det var dog langtfra dårligt, men det her var bare en god mulighed for to uventede point.

Martin Henningsen har skrevet et referat på hvk.dk.

Ingen kommentarer: