torsdag, april 15, 2004

Hvidovre - Danmark 4-1

I en lille improviseret træningskamp onsdag aften slog vi det danske U19-landshold 4-1 med cifre i retning af 25-21, 26-28, 25-22, 26-24, 15-7.

En lidt trist kamp fordi ingen af holdene faktisk spillede særlig godt. Landsholdet brugte kampen til at lægge et vanvittig højt servepres med fejl på cirka hver tredje serv. Det gjorde også at det var svært for os at få rytme fordi de bolde der kom over, som regel var ret svære.

Vi servede mindre aggressivt, men fik alligevel nogle lette point på den konto. Der er ingen tvivl om at mange af U-landsholdsspillerne har stort potentiale, men iblandt enkelte flotte ting lavede de altså ganske mange fejl.