Konkurrence på udlændinge

Det er hårdt arbejde at forsøge at holde rede på klubskifterne i mændenes elitedivision i denne sæson. Én ting er dog sikkert: Udlændinge er blevet en tendens.

I sidste sæson var der tre nordamerikanere hos Skovbakken og to hos Marienlyst. I denne sæson har HIK Aalborg fulgt op med en canadier og Middelfart med to af samme nationalitet. SK Århus (som Skovbakken hedder nu) har sagt farvel til sine to canadiere, men har fået en ekstra amerikaner og en til to iranere i bytte. Senest har DHG offentliggjort at en japansk hæver skal udfylde hullet efter en hæver (hvem ved hvor Søren Hansen skal spille?), tre kantspillere og en libero...

Tendensen kan føre mange interessante perspektiver og diskussioner med sig. Fyens Stiftstidende tager nogle af dem op i en udmærket artikel.

Fordi der er så relativt lille et udbud af rigtigt gode danske spillere, vil den almindelige konkurrence givetvis tvinge de ambitiøse klubber til at gå denne vej. Som DHG's formand, Jørgen Henriksen, siger i ovennævnte artikel: "Det er en professionalisering, som vi bare ikke kan komme uden om. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg ville ønske, vi ikke havde brug for udlændinge, for det er jo sjældent, at man ser ambitions-skruen blive løsnet igen, når den først er strammet."

Nu er tendensen jo ny, så måske er det for tidligt at bekymre sig. Men normalt har danske klubber rigeligt at gøre med at finde penge nok til at være amatørklub. Og det her lugter jo af professionalisering, så de ambitiøse klubber skal nok snart til at tænke over hvordan de får det til at hænge sammen (skræmmebillede: ishockey).

På kort sigt vil det jo være fremragende for niveauet og formentlig også en positiv ting for de danske spillere. Men hvis vi havner i en situation hvor der kommer tre eller flere udlændinge i klubberne, kan man frygte at det går ud over spilletiden for talentfulde danske spillere.

Find selv på flere problematikker og diskuter dem gerne herunder.