fredag, juni 27, 2003

Change of plan

"... hvis ikke der indløber mystiske afbud...", skrev jeg onsdag. Det gjorde der så. Kristoffer Arrild har skiftet makker og spiller nu med Mads Toubro fordi Søren Bisgaard har fået en skade. Og det har ændret på seedningen i Feddet-stævnet og dermed på alle mine forudsigelser fra onsdag.

Martin Henningsen og jeg er nu seedet 18, og vores første kamp bliver imod Claus Møller Madsen og Karim Baghli (stadig 9.50, men nu på den knap så prominente bane E i stedet for Centre Court). Claus og Karim har vi trænet en del med, og de er et ganske stærkt par, som vi dog helt klart har en mulighed for at slå.

Med en sejr vil vi møde Kaszas/Hytoft, og den afgørende kamp om at komme i top 16 vil stå mod enten Allan Vincentz/Bjarne T. Mortensen eller Allan Holck/Jeppe Lund Andersen.