Skovbakkens Mikkel Simonsen har haft nogle lækre dage. Ikke mindst fordi jeg har kimet ham ned i tide og utide for at få nogle citater til pressemeddelelsen. Det er sgu svært at interviewe sine venner, men læg mærke til hvordan ordet "sved" er blevet flettet ind på en elegant måde. Indviede ved hvorfor.
Mikkel ser ud til at have god karma i de her dage med en plads i DM-finalen, en landsholdsudtagelse og en udnævnelse til Årets Hold. Lad os da håbe det fortsætter søndag.
Også tillykke til hæver Jordan Hove med pladsen på Årets Hold. Efter min mening har Jordan faktisk gjort det endnu bedre for Skovbakken end Søren Hansen gjorde i sidste sæson, selv om hans sejr i konkurrencen ikke er helt så overvældende.